Logbog fra Dunkerque

Flot og stille aften i Middelburg.

3.juli: Middelburg, Holland

Det er stadig underligt at vågne op uden andre danske flag omkring os og uden at have en aftale med Winnie og Frede, hvis selskab vi i den grad har nydt. Formiddagen blev brugt på at planlægge lidt fremad, og kl. 11 stod vi ud af havnen med beregnet modstrøm i 3 timer. Der var ikke meget vind, så selv om vi havde sejl oppe, gik motoren også. Modstrømmen var 1 knob indtil kl. ca. 14, hvor den blev til medstrøm. Kl. 18 havde vi 3 knobs medstrøm, helt vildt og skuden sejlede 9,9 knob over grunden. Vi nåede frem til Vlissingen kl.19, 1 time før beregnet og troede, vi i løbet af ingen tid kunne være i Middelburg, hvortil der kun var 4 sm. Vi var heldige at suse direkte ind i slusen i Vlissingen og havde nu 5 broer, vi skulle igennem. De første gik nemt, men ved den 4. fik vi lov at vente 1 hel stiv klokketime – måske fordi en kæmpestor pram skulle nå igennem sammen med os? Vi vidste, at havnekontoret i Middelburg – og dermed også den lille bro ind til inderhavnen lukkede kl. 19, men her var vi så heldige, at den flinke unge havnemester af en eller anden grund stadig var der, og han fik åbnet broen og råbt, at vi bare kunne betale næste dag. Vi fandt en god pæleplads, fik noget mad og på hovedet i seng.

Distance: 55 sm    1 sluse og 5 broer

Karin ser godt ud på Mahogny ved ankomst til Middelburg.

4.juli: Middelburg

Hvis vejret fortsætter på denne måde, har vi da været usædvanligt heldige med det. Solen skinner fra en skyfri himmel, da vi trækker gardinerne fra i loftet, - og det kan man da kun blive glad af! Vi har det fint med den beslutning, vi har taget om at sejle nordpå igen. Nu vil vi nyde, at vi har rigtig god tid til at sejle hjemad ad de fantastiske kanaler. En tur gennem denne hyggelige by inkluderede også et besøg i en af de mange storslåede kirker, der er i byen. Denne, den østlige var dens navn, havde en 8-kantet kuppel og var smuk i sin enkelhed, bygget i 1700 tallet. Turen gennem gågaden betød også, at vi fik købt internet til de næste 20 dage – (i ”Phone House” butikken for 10 euro). Derefter fik vi provianteret i det velassorterede supermarked - findes der mon andre kæder end ”Albert Hejn” (samme farve som Mærsk-bådene…!) her? Gik endnu en tur om eftermiddagen, hvor vi fik sms om, at ”Bare Lykke” og ”Mahogny”, som forlod flotillen i Amsterdam for at sejle videre ad kanalerne mod Middelhavet, nu ville ankomme til Middelburg kl. 18.49 – og det gjorde de så! Hvor var det hyggeligt med et gensyn med Vitter, Jens, Karin og Hans og en velkomstøl, og nu ligger vi alle her i Jachthaven ”Arne”, mens regnen trænger sig ind på os. Det har været en dag så lummer, at regnen for os føles som befriende! Og som det nu er for os, skal vi jo ikke nødvendigvis nogen steder i morgen. Vi har tid til at blive her, hvis vejret er dårligt! Aftensmad kl. 21. Jørgens æggekage smagte dejligt!

Oostkapelle i Middelbrug.

5.juli: Middelburg

Regnvejr det meste af dagen, så det var en perfekt dag til at holde sig indendørs med læsning, rengøring, pudsning af lamper (!) mm. Aftenen bød på filmen ”En duft af kvinde”. Jørgen var også på besøg på de danske både, mens jeg holdt sengen og havde både ondt af mig selv og ondt i mave og lænd, hvilket skyldtes en ubehandlet blærebetændelse. Havnemesteren sagde, at vi ikke kunne få fat i en læge med mindre vi tog på hospitalet i Vlissingen.

6.juli: Middelburg

Jørgen Therkildsens fødselsdag – tillykke til ham. Vi er stadig i Middelburg, da vi ville til læge dagen efter. Først på dagen havde jeg det nogenlunde, så vi fik gået en tur i den hyggelige by og var på besøg på ”Bare Lykke”. At spise sammen blev dog ikke til noget, for da var jeg igen krøbet til køjs. Regnen stod ned i stænger om eftermiddagen, men til aften klarede det op.

Vi fik også talt med Mette og Ricardo i Oxford og med Christian, Lærke, Sanne og Kasper i Holstebro, via Skype. Det var dejligt at høre og se dem alle, og alle har det godt.

7.juli: Middelburg

Svoger Jens’ fødselsdag – hurrah og tillykke. Og så lykkedes det endelig at komme til læge. Lillebitte Dr. Angkotta sagde, jeg sagtens kunne have ringet efter en læge i weekenden, for blærebetændelse skal man ikke spøge med. Han var meget grundig og fik os til at love, at vi først ville sejle herfra 24 timer senere, så han var sikker på, medicinen virkede. Man bliver sløv af sådan et par dage med sløjhed, så det var dejligt at komme ud at gå tur om eftermiddagen. Jørgen fik ordnet forskellige ting på vores ”to do” liste, nemlig at købe en ekstra håndholdt VHF radio med ATIS, som er det, der er påbudt i de indre vandveje, og som vi troede var i vores stationære VHF. Desuden fik han opgraderet vores navionics søkort for Vesteuropa, så det nu dækker fra den tyske grænse ned til de kanariske øer. Vi fandt ½ l. Häagendazs-is, og til Jørgens store glæde var min appetit ikke specielt stor!

Regn 48 timer !!

8. juli: Bro ved Volkeraksluizen

Vågnede til lyden af regn, der trommede på taget, øv øv, og det blev ved. Til gengæld havde Dr. Angkottas mirakelmedicin allerede virket, så kl. 9.15 sejlede vi gennem den lille bro og ud af Middelburg. Det blev så til heldagsregn – og helt uden ophold, men vi besluttede alligevel at fortsætte sejladsen. Vi var heldige mht broer og sluser, der åbnede præcist, som vi lige kom derhen, så nogle lyspunkter var der da undervejs! I en af sluserne (hvor vi sejlede under broen og således ikke skulle vente på trafik kontra broåbning!) fik vi lov at stå op ad de slimede vægge i 10 min. efter slusning, før slusevagten fik taget sig sammen til at åbne (kaffepause? toiletbesøg? power nap?), så vi kunne komme ud igen. Kl.16.30 var vi igennem den sidste, Volkerakslusen og ville egentlig være fortsat den sidste sømil ind til Willemstad for at finde havn for natten, da der lige efter slusen dukkede en lang bro op med skilt om, at her måtte man overnatte. Vi har været i Willemstad på vejen ned, så det er langt det letteste for os bare at kunne starte fra broen i morgen. To af de broer, vi har passeret i dag, gik vi under, hvor broklappen ikke kunne åbne, men vi stolede på, at den angivne højde på 18,4 og 18,3 m. holdt stik – og vi fik end ikke bøjet antennen! (Vores højde er lige under 18 m).Vi kunne være gået ind i den anden side, hvor broen kunne åbnes, men det ville betyde, at vi skulle sluses sammen med de enormt store fragtbåde, så det undgik vi heldigvis. Af en eller anden grund var der voldsom trafik af de store både i dag.

Distance: 38 sm      4 sluser    6 broer

9.juli: Dordrecht

Det så virkelig ud til heldagsregn igen, så vi bed i det sure æble og sejlede de 18 sm til Dordrecht, hvilket gik så hurtigt pga kraftig medstrøm, at vi var fremme ved den store bro ved Dordrecht 1 hel time før åbning; den åbner kun hver anden time. Vi fik så tiden til at gå med at studere de store flodfragtbåde lidt nærmere. De er ofte mere end 100 meter lange, og i den ene ende er der beboelse og et styrehus, der kan køre op og ned, så båden kan komme under broerne. Bag styrehuset er der 1 eller 2 biler og ofte en motorbåd; desuden er der en kran til at løfte bilerne på land med. Vi har ladet os fortælle, at familier lever om bord, og at en sådan båd gerne går i arv i familien.

Præcis kl. 11.12 gik broen op og vi kunne passere og finde den lille flodarm, der gik ind til ”K.D.R&Z.V” sejlklubben (Nieuwe Haven). Igennem 2 små broer og fik anvist plads 33 af den flinke havnemester. På trods af den silende regn er det let at se, hvor fantastisk en havn og by, det er. Vi fik smidt det drivvåde sejlertøj og efter en velfortjent frokost og et lille hvil, gik vi på museum, som ligger lige foran båden. Museet er Simon Van Gijn’s hus, et hus fra 1700-tallet, som Van Gijn, advokat, forretningsmand og samler, købte i 1864 og beboede til sin død i 1922. Huset med dets 4 etager og samlinger blev testamenteret til byens museum. Det var meget imponerende. Efter besøget der gik vi en tur rundt i byen, som er Hollands ældste, men glæder os til at have mere tid til at udforske den flotte by i morgen. Vi har lært et nyt hollandsk ord: Når ”fietsen” er cykler, ”bromfietsen” knallerter, hvad mon så ”snorfietsen” er? Vi gætter på elcykler. Hollandsk er et sjovt sprog!

Distance: 18 sm    0 sluser     3 broer

10.juli: Dordrecht

Pyh ha, det var tæt på, men efter 48 timer med konstant regn, skinnede solen i dag fra en blå himmel. Og jeg kan fejre min fødselsdag med god samvittighed! Jeg stod op til flag, flot morgenbord med nybagte boller og gaver. Derefter gik vi på opdagelse i byen, som kan dateres tilbage til 1220 og dermed regnes som Hollands ældste. Da 3 floder mødes ved byen, har den altid været et knudepunkt for handel og trafik på vandet. Pakhuse og købmandshuse ligger langs bredderne og de store kirker, de flotte porte fra vandsiden, det fornemme rådhus og de mange, mange andre flotte bygninger vidner om en i gammel tid betydningsfuld og rig by. Selve den indre by ligger på en ø, og her gik vi rundt i flere timer. Ligesom i Amsterdam findes her fænomenet ”dansende huse”, huse, som er sunket i fundamentet og derfor enten er skæve til siden eller som her i byen: Læner sig udad! Det er noget af et syn at kigge ned af en af de gamle gader, hvor halvdelen af husene hælder ud mod gaden. Der må være fast arbejde til en gulvopretter! Selv tårnet på den meget store ”Grote Kerk” står og hælder til den ene side! Efter tyrkisk frokost gik turen til Dordrechts Museum, hvor vi kunne beundre hollandsk malerkunst fra 1600 tallet og frem.

Aftensmaden blev indtaget på hyggelig udendørs restaurant – rigtig dejlig middag. Varmen er her kl. 20.30 næsten ulidelig, så mon ikke der kommer torden? Mette og Ricardo ringede begge fra England og flere i familien fra DK. Lærke, den lille sveske, sang fødselsdagsduet med sin mor. Jeg savner dem alle!

Vi slutter aftenen med at Skype med Christian, Sanne og Kasper – dejligt, en flot dreng.

                                        🙂🤪🙂

Dorthes fødselsdagsfrokost.

11.juli: Rotterdam

Vi havde aftalt at sejle ud af vores lille havn kl. 9, da det passede med bro nr. 2 ud i floden. Der var en del medstrøm igen, så vi var for tidligt på den til den næste bro, der havde faste åbningstider. Efter næsten 1 times venten kom vi dog igennem kl. 10.15 og fortsatte mod Rotterdam. Egentlig havde vi bestemt os for at sejle helt ind i midtbyen, men det betød åbning af endnu 3 broer, så et kig på kortet afgjorde sagen, og vi gik i havn (”Ijsselmonde”) lidt uden for byen, hvorved vi undgik de 3 broer; så bliver det også ret nemt at komme herfra på søndag. Der er ikke langt ind til byen, så vi finder cyklerne frem i morgen. Eftermiddagen blev brugt på at forsøge at få liv i bovpropellen igen; den virker ikke længere efter regnvejret de foregående dage. Det lykkedes ikke at få den i gang igen, men vi har ikke givet op endnu! Vi gik en lille tur for at finde ud af, om der går ”Waterbus” (vandbus) til byen herfra, men vi kan kun se, at de passerer – ikke lægger til.

Der har egentlig været overskyet det meste af dagen men samtidig meget lummert, så sommervejr har vi stadig.

Distance: 12 sm   0 sluser   3 broer

12.juli: Rotterdam

Vi cyklede de efter Jørgens målestok 4 km (men de var godt nok lange!) ind til centrum af Rotterdam, som har over 600.000 indbyggere og er Hollands næststørste by. Bymidten er meget speciel, idet den blev fuldstændig udbombet under 2.verdenskrig og derfor er alle bygninger på nær nogle ganske få af forholdvis nyere dato. Byen er spektakulær på sin egen måde – med bygninger og broer, der er de rene kunstværker. Som i alle hollandske byer med respekt for sig selv var her lørdagsmarked og det største, vi endnu har set. Her var alt, hvad hjertet kunne begære fra frugt, grønt og fisk til tøj, dimser og gammelt skrammel. Vi kom kun derfra med frugt og nødder, men det er jo altid sjovt at kigge! Kl. 14 kom vi med på en 75 min’s havnerundfart i Europas største og verdens næstvigtigste havn. Så vidt vi forstod, er det verdens største container- og oliehavn. En spændende tur hvor vi også kom forbi ”Rotterdam” – det største skib bygget i Rotterdam, som indtil 70’erne sejlede fast med passagerer mellem Rotterdam og New York. I dag ligger det ved kaj og er hotel og restaurant.

Sidst på eftermiddagen var vi tilbage på båden, og her fik vi et par timers gratis koncert med ”Vollbeat”, som spillede meget højt på den anden side af floden. Jørgen baksede med bovpropellen og fik afmonteret kontrolpanelet, således at vi nu kan bruge den lidt alligevel, men et nyt kontrolpanel bliver nødvendigt. Nu er der da snart ikke mere, der kan gå i stykker på vores ”jomfrutur” i den nye båd! 

Vi køber ost i Gouda.

13.juli: Gouda

Kursen blev sat mod Gouda (og nu har vi lært at udtale det også!), hvortil vi ankom kl. 12.30 – i den lidet charmerende havn W.V.”Gouda”. Vi blev modtaget af den meget flinke havnemester og fik anvist plads ved, ja, hvad er det egentlig? Et sted til rep. af både? Men vi ligger fint nok. At vi ikke sejlede længere ind i byen, skyldtes at der i alle bøger står, at den ene sluse og de 3 små broer derind til ikke åbnes i weekenden. Det står sågar på et skilt på broen, men ikke desto mindre blev broerne åbnede, da vi gik forbi – og en stor flok både sejlede ind. Vi har godt af at få rørt os, så det var såmænd dejligt med gåturen. Vi lagde ud med at beundre det flotte gotiske rådhus og gik derefter på Gouda’s Ostemuseum, som enhver mejerist med respekt for sig selv burde se, blev vi enige om. Det kunne næsten ikke kaldes et museum og er ikke noget at skrive hjem om; der var kun ganske få genstande i et lille rum, og så kunne vi se en film om fremstilling af den berømte Gouda-ost, som den stadig i dag fremstilles rundt om på gårdene. Denne ost laves af råmælk, hvorimod den industrielt fremstillede laves af pasteuriseret mælk. Gouda-ostenavnet er ikke beskyttet, så kun hvis der står Holland på osten, er den fremstillet her i landet. Vi besøgte en  ostebutik og fik købt en fin lille rund Gouda, fremstillet på et gårdmejeri af råmælk. Her fik vi også smagsprøver af rigtig mange forskellige oste, nye og gamle, og med tilsætninger, så som urter, kommen og meget andet.

Trængsel ved broen i Gouda.

14.juli: Gouda

Vi cyklede ind til byen for bl.a. at gå på Gouda Museum, hvor der udover den faste udstilling pt også er en udstilling: ”Rembrandt black and white”, som vi gerne ville se. Vi havde bare lige glemt at tjekke åbningstider, for der er lukket om mandagen – øv. Desuden er alle forretninger generelt lukket mandag formiddag, så vi tog en cykeltur rundt i stort set hver eneste gade og stræde i stedet. Vi fandt også den berømte ostebutik ” ’t Kaaswinkeltje” i Lange Tiendeweg, som sælger de lokale gårdes produkter. Her var masser af smagsprøver – og meget meget lækker ost. Hen på eftermiddagen kunne vi se, at ”Only” var på vej her til Gouda, og også at de gik ind til havnen helt inde i byen. Vi fik fundet cyklerne frem igen, og efter en lapning af min kunne vi cykle ind til Solveig og John, hvor vi blev budt på drinks i sommervarmen. Sjovt at høre om deres tur også – de er vendt om p.g.a. hunden Frida, som de fandt ud af undervejs ikke må komme med til Guernsey.

Mejeristen ved ostebutikken.

15.juli: Harlem

Vi havde i aftenens løb fået en hollandsk båd udenpå os, men de ville også igennem den store bro ved første åbning kl. 10.27, så det var helt fint, og vi lå begge klar ved broen 10 min.før åbning. Der kom tog over broen næsten hvert minut! Kl. blev 10.30 uden at der skete andet, end at der bagfra kom et kæmpestort containerskib, som med sin skrue fik lavet så mange strømninger ved siden af os, at vi havde svært ved at manøvrere; der var meget lidt plads med bolværk til den ene side. Vi fandt ud af, at det store skib var ved at bakke til kaj, og da gik det op for os, at det grønne lys var skiftet til rødt ved broen – og åbningstidspunktet lavet om til 12.27….! Vi kunne forstå, det skyldtes for meget trafik på broen, men vores forståelse skulle lige have et par minutter til at finde det rigtige leje (vi glemmer, at vi jo nu har næsten al tid i hele verden til at nå hjem i!). Kl. 12.27 gik broen op, og i mellemtiden var flere store containerskibe kommet til, som naturligt nok skal igennem først, men jeg siger jer, vi var lige bagefter for ikke at risikere ikke at nå med, før den travle bro lukkede igen! Vi vidste, vi havde uendelig mange broer foran os, så vi var spændte på, hvor langt vi ville nå i dag, men ved langt de fleste broer kom vi igennem uden ventetid. Kun ved de 2 broer ved Sassenheim måtte vi vente i 1 1/2 time, da de ikke åbner mellem 13.08 og 18.38. Fint tidspunkt at få lidt aftensmad – og solen skinnede!

Kl. 21 var vi nået til udkanten af Harlem, som egentlig havde været vores destination for dagen, men som vi ikke regnede med at kunne nå alligevel, og pludselig var der en bro med skilt til ”Passanten”, som betyder forbipasserende eller gæster, så her slog vi os ned for natten sammen med én anden båd og en skraldespand.

Distance: 26 sm    0 sluser      25 broer (som alle skulle åbne for os, hvilket er generelt her i Hollands kanaler)

Vores natteplads i Harlem.

16.juli: Amsterdam 

Vågnede til dejligt solskinsvejr og cyklede de ca. 2 km. ind til centrum af Harlem. Det første, der mødte vores øjne i centrum, var en kæmpestor kirke, som vi også har set i de fleste andre hollandske byer, vi har besøgt. De minder om vores domkirker i størrelse, og der er rigtig mange af dem rundt omkring. Der må have været en enorm rigdom på den tid, de blev bygget. Vi cyklede rundt i den hyggelige by indtil kl. 11, hvor vi kunne komme på ”Frans Hals Museum” – et kunstmuseum i en meget smuk bygning fra 1609, egentlig bygget som et alderdomshjem til gamle mænd (sikkert nogle indflydelsesrige nogen efter al den pragt at dømme). Frans Hals var guldaldermaler og regnes på linje med Rembrandt og Vermeer. Der var dog også udstillet malerier af flere andre malere samt nutidige portrætfotografier og forskellige kunstgenstande. Vi fik handlet lidt ind, betalt havnepenge og kl. 13.30 begyndte vi at sejle gennem byen, da vi skulle nå igennem alle byens broer inden kl. 16, havde en flink brovagt fortalt os. Det gik ret gelinde med at komme igennem dem alle, og ved den sidste af dem skulle vi vise vores kvittering for betalt havneleje (bropladsleje er nok et bedre ord, for der er ingen faciliteter nogen steder for de 17 euro pr nat!). Kl. 15 var vi fremme ved motorvejsbroen, der kun åbner 4 gange i døgnet (og ikke mellem kl.13 og kl. 20), så vi lå ved ventebroen i 5 timer uden mulighed for at komme i land. Vejret var strålende, så der blev læst og tid til en lille lur. Præcis kl. 20 gik broen op, og vi kunne sejle det sidste stykke vej ind til Amsterdam Marina, hvor vi også lå sidst, vi var her – denne gang blot en hel del tættere på bad- og toilethus! Ankomst kl. 21.30.

Distance: 11,2 sm       1 sluse       13 broer

Store vaskedag i Amsterdam.

17.juli: Amsterdam

Det blev store vaske- og rengøringsdag i dag, og meget mere blev det heller ikke til i nogle og 30 graders varme og ikke en vind, der rørte sig. Til gengæld tørrede vasketøjet rigtigt godt. Sidst på eftermiddagen fik Jørgen noget, som han har glædet sig temmelig meget til, siden vi var her sidst, nemlig et karbad, som jo ikke findes på vores ellers fine båd, men som er i badehuset og er med i prisen for at ligge her. Tilmed er der panoramavindue ud over de både, der sejler forbi, mens man ligger i karret! Vejrudsigten for de næste dage lyder lovende, så hvor har vi dog været heldige – også i år!

Kanalsejlads er som at sejle ind i folks haver.

18.juli: Amsterdam

Jørgen havde på for nogle dage siden fået bestilt et nyt kontrolpanel til bovpropellen hos et engrosfirma her i Amsterdam, dvs det lå udenfor byen, men så dog ud til at kunne nås på cykel. Det viste sig dog at være temmelig svært at finde, mest fordi vi skulle finde cykelstier, og disse er ikke på det kort, vi har. Det lykkedes dog efter 1 ½ times træden i pedalerne – i meget varmt vejr! På vej hjem fik vi handlet proviant og var et smut på marked. Efter et lille hvil hoppede vi på cyklerne igen og cyklede ud for at se, hvad der skulle være så tiltrækkende ved havnen ”Sixhaven”. Havnen viste sig at være ret lille, omhegnet med pigtråd og helt proppet med både; jeg tror ikke, jeg havde kunnet trække vejret der i den varme – så tæt lå bådene. Toilethusene var 2 skurvogne! Vel tilbage i vores store, nye havn fik vi sat bådens bimini (solsejl) op, og det gav skygge og lidt luft. Hen på aftenen kom Solveig og John fra ”Only” ombord til hyggesnak. Aftenen var næsten lige så varm som dagen!

Van Gogh.

19.juli: Amsterdam

Blå himmel fra tidlig morgenstund og allerede ret varmt, men det mærker, som om det lufter lidt i dag. Vi havde regnet med at komme med færgen over til stationen kl. 9, men af en eller anden grund kom den ikke, og da lystavlen heller ikke viste noget om næste afgang, besluttede vi os til at tage med den anden færge, som gik til Tasmanstraat. Det blev til en længere gåtur langs kanaler, inden vi nåede frem til Van Gogh Museet, som var et af vores mål for dagen. Det var et flot museum, lyst og overskueligt og med en meget stor samling af Van Gogh’s værker – samt en film om hans liv og kunst. (Og nu har vi også lært at udtale hans navn rigtigt, ikke med et G som start, men med noget, der kommer helt nede fra halsen!). Vi besøgte også Van Loon Museet, som er et herskabshus fra 1700-tallet, som stadig bebos af familien Van Loon – sjovt nok at se, men hurtigt overstået. Frokost blev indtaget på ”Calf&Bloom”’s fortovscafe, og nu var det blevet så varmt, at vi kun kunne tænke på at vende næsen hjemad til båden. I dag er der kommet et nyt ord i vores ”fietsen-ordbog”, nemlig ”bakfietsen”, som betyder ladcykel, lidt a la Christianiacykel. Vi havde lige fået os smidt til afkøling hjemme på båden, da vi fik at vide, at vi skulle flytte plads, da ejeren af pladsen, vi lå på, var kommet hjem. Vi kunne dog nøjes med at flytte noget længere ud af samme bro.