Logbog til Dunkerque

22. juni: Amsterdam

Sikke en dejlig morgen at vågne til: Sol fra morgenstunden igen. De slimede slusevægge havde afsat en del uønsket på vores fendersokker, som var blevet grønne i stedet for blå, så det praktiske arbejde i dag var at få dem skrubbet. Vel overstået hev vi cyklerne frem og kom med færgen over til Centralstationen kl. 11. Den går 2 gange i timen tæt ved marinaen, tager ca. 10 min. – og er i øvrigt gratis.Vi fulgtes med Frede og Winnie, som også havde bestemt, at de i dag blot ville suge indtryk af byen til sig. Det er jo søndag, og så ved vi nok, hvordan køerne er ved de berømte museer (og det er der en af os, der ikke har tålmodighed til!). Vi cyklede rundt i byen på kryds og tværs i denne fantastiske by, ofte med livet som indsats, følte vi. Her er vildt mange cyklister, hvoraf mange kører hensynsløst, og i de smalle gader, skulle vi virkelig holde tungen lige i munden, når biler, scootere og andre cyklister skulle forbi os. Gad vide, hvor mange ulykker, der sådan sker? Vejret indbød til udendørs frokost og senere til kaffe og is på et andet etablissement! Herlig dag.

Orange fodboldfeber i Holland.

23. juni: Amsterdam

Stod op til endnu en herlig solskinsdag. Med færgen over kl. 9 og var i god tid til vores fælles kanalrundfart kl. 10. Turen varede godt en time og var en udmærket måde at få lidt historie med i indtrykkene. Efter kanalturen besluttede vi os for at være lidt kulturelle og gik derfor mod Rijksmuseet – det prægtige hollandske nationalmuseum, grundlagt i 1808 af Kong Ludvig Bonaparte, men museumsbygningen, som rummer samlingen i dag, blev først åbnet i 1885. Museet er i besiddelse af 7 mill. kunstværker, men gudskelov er de ikke alle udstillet, for vi havde svært nok ved at finde rundt og nå at se de for os mest interessante kunstværker. Efter besøget mødte vi Frede og Winnie, som havde været på Van Gogh Museet, og vi fælleshvilte vores trætte fødder og fællesgabte på udendørs cafe (vi føler os gamle, når vi ind imellem sidder og tænker ’middagslur’!  På dette tidspunkt kunne vi godt mærke, at fodboldfeberen var ved at sætte ind, idet Holland skulle spille mod Chile kl.18. Der var sat storskærm op mange steder, og orange hatte, t-shirts, leggings, parykker – you name it! – fyldte gadebilledet. Holland vandt, og jublen var stor. Kl. 19 var vi alle samlet på en indonesisk restaurant, hvor vi fik serveret velsmagende ristaffel og også lige fik sunget midsommervisen. Hyggelig aften, som blev afsluttet på ”Papillon”. 

Nat-sejlads i Ansterdam.

24. juni: Amsterdam

Ny motortrekant indkøbt; 3 mænd alene på indkøb i en marineforretning kan snildt tage en hel formiddag! Om eftermiddagen ville vi egentlig have været inde i city igen, men nåede kun til færgestedet, før vi besluttede os til at blive på vores side af kanalen. Vi cyklede i stedet ud til et supermarked tæt ved ”Sixhaven” og kom igennem et noget anderledes kvarter end det i centrum. Vi fik taget afsked med Karin og Hans, som fortsætter sydpå ad kanalerne de næste 14 måneder. Sidst på eftermiddagen ankom vores gast i de næste 5 dage, Poul, og kl. 18 havde vi det fælles skippermøde. Kl. 22 sejlede vi ud af Amsterdam Marina, idet vi skulle være igennem den første bro inden kl. 23. Sejladsen gennem Amsterdam kan kun foregå samlet i konvoj og starter, når den første bro er klar til at åbne. Og det var den så først kl. 1.45 – gab! Vi var nok ca. 18 både, der lå og ventede og ventede og ……; vi havde regnet med, at broen ville åbne kl. 24, hvis vi var heldige! 

Lige før broen åbnede kom et af de enorme træskibe glidende, og vi fik at vide, at det skulle ligge først i konvojen, hvilket var til stor gene for resten af os, da det sejlede meget langsomt og havde svært ved at manøvrere igennem broerne. Det var en stor oplevelse og meget stemningsfyldt at glide stille af sted gennem storbyen, som aldrig helt sover! Først kl. 4.45 var vi igennem de 14 broer og 1 sluse og kunne dødtrætte smide anker i en lille sø.

Distance 4 sm

Så er vi på slæb mod værft. :-((

25. juni: Ad ”Standing Mast Route” mod Gouda

Stod op kl. 10, nogenlunde friske og sejlede mod den bro, der kun åbner 3 gange i døgnet, nemlig kl. 5-6.30, 12.30-13.30 og fra kl. 20-21. Vi kom igennem uden problemer og sad og nød vores frokost, mens vi gled stille af sted på kanalen, da vi hørte en mærkelig lyd og derefter opdagede, at motoren ikke tog ved, og vi kom ikke ud af stedet. Første tanke var, at vi havde tabt skruen, men helt så galt gik det dog ikke. Det viste sig, at motorakslen og skruen havde løsnet sig og var gledet ud! Heldigvis var ”Papillon” tæt på os, så vi blev bundet på siden af dem og blev bugseret gennem det smalle løb. Når vi nærmede os broerne, kaldte vi brovagterne, som flinkt åbnede, når de så kortegen, så vi kunne glide lige igennem. Vi fandt et lille værft, som efter mange forsøg måtte opgive at få akslen skubbet på plads. 1 cm mere, og skruen ville være tabt og vand komme ind i båden. I har været meget heldige, sagde værftsejeren, som arrangerede, at vi kunne sejle til et andet værft (med lift). Dertil ankom vi ved 18-tiden. Vi havde mad, rødvin og rom nok til alle, så vi spiste alle på ”Buena Vista”, mens dagens dramatik bundfældede sig. Ikke mere dramatik nu, tak!

Buena Vista på værft.

26. juni: Juffermanns Værft i kanalen

Aftalen med værftet lød på kl. 8, så vi var tidligt oppe. ”Buena Vista” blev løftet på land, og den flinke motormand gik i gang. Han kunne skrue boltene af med hænderne, så løse var de – ret uhyggeligt at tænke på! Der skulle lige indlægges kaffe – og rygepauser og hentes reservedele 20 km væk, så først kl. 13.30 var båden på vandet igen, en pæn stor regning betalt, og vi kunne genoptage den sejlads, vi var midt i for 24 timer siden – nemlig mod Gouda. Solen skinner, og vi har kun ”mistet” 1 dags sejlads. Vi spiste aftensmad undervejs, nemlig da vi ventede ved broen ved Gouda, som skulle åbne kl. 20.27. Vel gennem broen gik vi ind i en lille havn, som dog viste sig at være lidt for lille og i øvrigt med en meget ucharmerende beliggenhed, så vi bestemte os for at finde et andet sted, vi kunne fortøje for natten og sejlede videre. Mørket var efterhånden betænkelig meget ved at sænke sig, og der viste sig absolut intet sted at lægge til, men vi fandt til sidst en lille privat havn, som vi listede ind i og lagde til ved skiltet, hvorpå det bekendtgjordes, at havnen ikke kunne benyttes af ”fremmede”, - og ”Papillon” lå med overvågningskameraet pegende lige på sig! Det værste, der kunne ske, var at vi gjorde nogen sure, og det kunne vi leve med. Vi syntes ikke, vi generede nogen og aftalte desuden, at vi ville sejle ud igen kl. 6.30, før beboerne i havnehusene fik øjne! 

Så kan båden sejle igen, og Poul er vild med at sejle. :-)

27. juni: På vej mod Willemstad

I dag er det min mors fødselsdag. Tillykke til en frisk og dejlig 85-årig, hvis fest, vi desværre må undvære. Som aftalt sejlede vi fra den lille private havn kl. 6.30. I nattens løb var vandstanden steget med 2 meter, så nu er vi ude i noget med tidevand igen og skal tænke os godt om, når vi går i havn og fortøjer. Ved en af broerne kom vi til at vente i 2 stive klokketimer, men ellers gik sejladsen glat. Kl. 13.30 gik vi ind i den lille havn, som egentlig er en voldgrav i den lille hyggelige by, Willemstad. Havnemesteren anviste plads udenpå en lille belgisk båd. Det lykkedes os at finde en hæveautomat, så nu er vi ”ved muffen” igen. Mht til forsyning om bord var vi ved at være i bund, så handlet blev der også.

Broen er åben så vi kan komme ud fra Middelburg.

28.juni: Middelburg

Kl. 7 præcis gik vi ud af havnen sammen med ”Papillon” og ”La Tifre”, som vi har aftalt at følges med til Middelburg, hvorfra Poul kan komme med et tog til Bruxelles, videre til Amsterdam og med fly hjem i morgen. Endnu en dag med ret godt vejr, og det gik nogenlunde gelinde med at komme igennem sluserne. Kun en enkelt gav ventetid, hvilket skyldtes, at vi valgte at benytte os af erhvervsslusen, hvor der var en bro, der kunne åbne. Broen ved siden af for ”sportsbåde” var kun 19 meter, og så kær har Frede alligevel sin mast, at det ikke var en option! Vi fik skypet med festfolket i Silkeborg undervejs, og det ser ud til at 85-års fødselsdagen forløber godt uden os! Kl. 16 fik vi tanket diesel og gik igennem en lille bro til en meget hyggelig lille havn, hvor vi 3 danske både fik lov at ligge uden på hinanden (The Social Club blev vi kaldt af havnemesteren!). Vi fik taget afsked med Poul, som det har været rigtigt hyggeligt at have om bord og efter en velkomstdrik på ”La Tifre” gik vi en tur gennem den hyggelige by – dejligt at få rørt sig lidt.

Distance: 38 sm

Til middag hos Jan og Heidi i Brugge.

29. juni: Zeebrugge

Præcis kl. 9.10 åbnede den lille bro og vi kunne vinke farvel til Jan og Lena, som ville blive en ekstra dag i den hyggelige by. Vi kom glat igennem broer og en enkelt sluse, hvorefter vi kunne sætte sejl og for fin vind sejle ud i Nordsøen. Det var dejligt at få rørt sejlene, og tilmed havde vi medstrøm, så vi sejlede faktisk over 7 knob i 5-6 m/sek. Undervejs fik vi mailet med Jan og Heidi, som vi kom meget sammen med, da vi boede i Beijing. De bor i Brugge, 15 km fra Zeebrugge og ville komme og hente os kl. 17, så vi kunne spise middag sammen. Vi havde ikke set hinanden i 25 år, så dette gensyn så vi frem til. Vi sejlede ind i Zeebrugge ca. kl. 14. Det er en kæmpestor industrihavn, men når først man er igennem den, dukker en fin marina op i en sidekanal: ”Marina Royal Belgian Sailing Club”. Vi fandt en plads bag en stor politibåd, men havde da ikke regnet med at få dem om bord af den grund, men det kom de, og alle vores papirer på båden og os selv blev checket. Det var en stikprøve, - så det handlede ikke om, at vi havde gjort noget forkert denne gang! Til gengæld kunne de fortælle, at en af vores danske venner var sejlet ind for rødt lys i havnen i Oostende, så nu har vi noget på nogen. Der lå kun 3 danske både der på det tidspunkt, så vi kan nok finde ud af, hvem ”synderen” er! Præcis kl. 17 kom Heidi og Jan kørende, og vi havde heldigvis ikke svært ved at genkende hinanden. Vi fik dejlig middag i deres skønne have uden for Brugge og snakken gik, som om vi lige havde været sammen for en uge siden – og ikke for 25 år siden. Vi har dog fulgt med i hinandens liv på afstand. Senere kom de 2 døtre på besøg – voksne kvinder, som var små piger sidst! Dejligt gensyn og mange kindkys blev udvekslet. Vi blev kørt tilbage til båden hen på aftenen med lovning på, at der ikke skulle gå 25 år igen.

Distance: 22 sm

Frokost i Brugge, en meget flot gammel by.

30. juni: Brugge

Mens vi sad ved morgenkaffen i cockpittet, kom 3 uniformerede mennesker gående ud af broen. Det viste sig at være toldere, men de startede i den anden ende af broen, så de nåede ikke os, inden vi gik fra borde (vi har nu heller ikke noget at skjule!). Vi havde aftalt med Winnie og Frede, at vi ville blive liggende i Zeebrugge for at få mulighed for en dag i Brugge. Det tager 15 min. med tog fra Zeebrugge – perfekt, men altså lige i dag var der strejke blandt togpersonalet, så ingen tog….! Vi fandt de små cykler (som hedder ”fietsen” på hollandsk og er der motor på, hedder de ”brom-fietsen”- sjove ord i vores ører!) frem og kl. 10 svang vi os i sadlen og cyklede de 15 km til Brugge. Første del af turen var gennem trist industrikvarter, men senere gik stien langs kanalen og var egentlig ret hyggelig. Brugge er en fantastisk flot by med en bymidte, der næsten tog pusten fra os med smukke kirker og bygninger, smalle gader og stræder med velholdte fine, gamle huse. Hvor var det godt, vi kom på de cykler! Hjemme på båden igen kl. 17 og fik pakket sammen, så vi var klar til at sejle til Oostende om morgenen.

Oostende.

1.juli: Oostende

I dejligt vejr stod vi ud af havnen kl. 9 – dog fik vi lige lov at vente 5 min. for rødt lys, da et enormt stort containerskib lige skulle ind først. Høj sol, men ingen vind, så de ca. 15 sømil blev tilbagelagt for motor. Vi havde 2 knobs medstrøm hele vejen, så vi kom særdeles hurtigt frem. Vi kom ind i havnen stort set samtidig med andre både fra flotillen, som kom fra Vlissingen. Vi fik tid til at gå en tur i Oostende, en by med mange turister at dømme efter antallet af spadserende på havnepromenaden. Her er fiskemarked, masser af fiskebutikker og restauranter og torve, men det lykkedes os dog også at finde en lille ydmyg ”Spar”. Fælles skippermøde kl.18 og efterfølgende middag i Yacht-klubbens restaurant. Fin aften.

Distance: 25 sm

Dunkerque i Frankrig.

2.juli: Dunkerque, Frankrig

Vi havde aftalt med Winnie og Frede, at vi ville sejle kl. 7 for at få mest glæde af medstrømmen, så vi stod op kl. 6. Efter en hurtig kop kaffe og stående morgenmad fik vi taget en meget hurtig beslutning, nemlig at vi ikke fortsætter til Guernsey. Det er meget lange stræk, vi nu skulle ud på, men den vigtigste grund var, at vi kun ville have 4 uger til at komme hjem fra Guernsey. Vi syntes, turen herned var gået lidt for hurtig, så nu vil vi se lidt mere på vej hjemad. Vi fulgtes med de andre både sydpå, idet vi gerne ville en tur til Dunkerque, men her fortsatte de andre så. Vi havde det meste af tiden 2 knobs medstrøm! Onsdag er markedsdag i byen, så det fik vi så også lige med. Jeg er blevet frygtelig forkølet, så mens jeg efterfølgende krøb under dynen, gik Jørgen på det lokale museum, som handler om evakueringen af de britiske soldater i 1940, da Hitler indtog Frankrig og Belgien.

Det var lidt vemodigt at vinke farvel til de i flotillen, der lå tæt på os. Winnie og Frede i ”Papillon” og Anna og HP i ”Trine” kom helt op på siden af os for at vinke. Det har været en stor oplevelse at være en del af turen og fællesskabet i det hele taget, og det var lidt af en ”kold tyrker” pludselig at være helt alene i en havn. Specielt med tanker på hjemturen, er vi overbeviste om, at det er den rigtige (omend meget hurtige) beslutning, vi har taget.

Distance: 22 sm