Fra Hallberg Rassy værft.
Besøg hos Hallberg Rassy, 30 jan. 2006.

Aslaug.

I juleferien har vi i familien besluttet at båden skal opkaldes efter en af den nordiske mytologis smukkeste og klogeste kvinder og dronning.

 

Besøg hos Hallberg Rassy.

I begyndelsen af jan. kontakter jeg Göran Löwbeer der er projektleder på bygningen af vores båd, da vi gerne vil op for at se den under bygning.

   

Vi fandt "bygge nr 25" det var vores båd, der skulle komme til at hedde "Aslaug".

Besøget hos Hallberg Rassy var en kæmpe oplevelse.

Vi tog Stena Line til Gøteborg, og boede på ”Fars Hat Hotel” lidt nord for Gøteborg.

Kl 10.00 den 30. Jan. var vi ved HR klar til besøg.  Göran Löwbeer tog imod og efter en kort snak gik vi ud i fabrikken for at se på HR 342 bygge nr. 25.

Det var et vældigt syn, der ramte os her, i fabrikken var der vel en 50-60 HR både under bygning, Göran sagde: ”ja i denne række er det de store både, her er det så en række HR 40, og her en række HR 37, og endelig et par rækker HR 342”, måske 20-30 HR 342 under produktion på engang. Ja, det var jo til at blive svimmel af at se så mange nye HR både på en gang. Jeg kunne ikke holde tanken væk, med at der må være mange rige folk i dag, vores båd er her en af de små!!!! (selv om at vi syntes en båd til 1,3 mill kr er meget). Man havde kun en HR 31 i produktionen på dette tidspunkt, så det er vel ok at sige, at vores næsten var den mindste.

Dorthe, ved rækken af HR 342!!!

Endelig kom vi hen af rækken til nr. 25. Det første jeg så, var, at her passede instrumenterne med det vi havde bestilt i ordren. Teakdækket var færdigt og så godt ud. Vinduer var ikke sat i, og trappen ned til kahytten var heller ikke monteret endnu, det gjorde det noget besværligt at komme ind.

Vi gik alt efter og fandt kun en ting, der ikke var, som vi havde forventet, og det var at kortplotteren var monteret nede ved navigationsbordet, hvor vi havde forventet (aftalt), at den skulle under vind spejlet ved de øvrige instrumenter.  Det blev aftalt at flytte den.

Nedgangen til båden.
Her kortplotter monteret nede ved navigationsbordet, den blev flytte op til de øvrige instrumenter.

Selv om båden kun var 70-80% færdig, kan det ikke undgås at tankerne startede med at løbe på eventyr, og drømmen om at sejle herfra gik i gang, sejle i blæst med saltvandssprøjt i ansigtet, ligge for anker i en stille vig, med marsvin og sæler nysgerrig stirrende på os, eller hvordan sover man i sengene, hvor skal mad og grej stuves, ja og mange mange flere tanker gik i gang. Disse tanker fik dog en brat slutning, når man stak hovedet op for at se udsigten, og den så kun var en fabrik fuld med aktiviteter som hamren, skruen, sliben, mm.

 

Jeg tog billeder af alt, fra forkahyt, hovedkahyt, agterkahyt, pantry, navigationsbord, dæk, og meget mere. Jeg fik også et par gode billeder af ”skipper” og ”admiralen”, der stolt ser på deres nye skude.

 

Efter vi havde kigget grundigt på båden, inviterede Göran Löwbeer på en kop kaffe. Og vi fik en snak om overtagelse af båden den 6. april 2006.

Jeg ønskede også at ændre agterstaget til at være isoleret, så den kan bruges som antenne. Det blev aftalt og tilføjet ordren, vi fik også en ny ordrebekræftelse, der var opdateret til i dag.

 

Dorthe er allerede igang i køkkenet, det er da lovende!
Skipper har fået brillederne på for at se alt, det var spændende.

Båden vil blive søsat ca. den 1. april, og vi skal regne med 1-2 dage til at overtage båden.  -  Det bliver virkelig spændende, det er da utroligt, så langt tid der er til 6. april.

 

Det var et rigtigt godt besøg, vi havde på HR. Da vi kørte derfra kørte vi forbi HR parts, som er deres service virksomhed. Vi kiggede indenfor.

Her er man ved at lave et teak dæk.
Motoren en Volvo Penta, 29 hp, er monteret.
Tryk vand og varm vand.
Der arbejdes på mange både.
5 April 2006, båden er færdig, vi skal overtage den imorgen.
Vil du se flere billeder af en Hallberg Rassy 342 så se på:

http://www.hallberg-rassy.com/
Vil du læse mere om turen fra Hallberg Rassy og sejlturen hjem kan du se under "Fars drøm".

| Svar

Nyeste kommentarer

25.05 | 09:57

En lille hilsen fra dem i Ajstrup , det ser ud til , at i allerede har gang i nye eventyr i Europa . I kommer vil ikke forbi Levanto i Middelhavet denne gang.

12.05 | 20:02

Kære Jørgen, Kære begge to,
Sjovt med denne fine hjemmeside, og dejligt at følge jeres oplevelser Ned igennem europa. God tur vidèrent. Ib.

21.11 | 14:24

Hej Aslaug. Flot Nauticat. Har også set efter Nauticat med Finkøl , men skal sælge Viksund 31 Goldfish først. Der er mange med langkøl. Mvh Erik

08.02 | 20:29

Tillykke med salget.