Logbog fra Stockholm

Den 15.august

Jeg følger Dorthe til lufthavnsbussen, og køre med sporevogn til bage til havnen, hvor min nye gast Poul er klar til at sejle. Poul er en lille dreng på godt 60 år, men hans sejliver er som en lille drengs iver i en legetøjsbutik, han vil det hele!!! Så efter noget snak bliver vi enige om ruten, først nogle dage i skærgård, så til Utklippen, Christiansø (som er en meget vigtig del at turen) og så nogle dage på Bornholm, og derfra mod Ebeltoft.

Kl 10.30 er vi klar til at sejle ind i slusen i Stockholm, og dermed ind i søen Mälaren vest for Stockholm, vi beslutter at vi har god tid så vi sejler for sejl ca 4 timer for meget lidt vind, men en meget flot tur på flad vand og smukke omgivelser. Kl ca 17.00 er vi i Sødertailje hvor vi beslutter at gå i havn. Ikke noget flot sted, men vi skal jo bare sove der.

 

Distance:23 sm

Poul står til rors.

Den 16.august

Efter morgenmad, er det ud at sejle igen. Vinden er frisk 8-10 ms fra øst så vi sejler frisk ned gennem den Svenske skærgård. Det er en meget flot sejlads her. Vi vil prøve at finde en ankerplads, og har besluttet at sejle til Långskär Väst, hvor der er både en nord og øst for øen. Men efter at have sejlet noget rund her beslutter vi os til, at det blæser for meget og der er for lidt læ her og sejler vider til Oxeløsund havn.

I Oxeløsund bliver vi modtaget af Peder og Vita fra Mors og Palle og Ida fra Ebeltoft, hyggelig snak på broen.

 

Distance:46 sm

Kejsaren.

Den 17.august

Vi fortsætter med at sejle mod syd, stadig i frisk vind 8-10 ms, og stadig meget flot sejlads imellem skær og små øer i skærgården. I dag passerer vi ”Kejsaren” en meget speciel sømærke, med en kongekrone.

Vi prøver igen at finde en ankerplads, denne gang prøver vi Långholmsviken på Väggö, og vi sejler der ind, der er en del både der, men vi beslutter at der ikke er plads til os. Derefter prøver vi en vig mellem Store og Lille Kalvholmen, her kaster vi anker og spiser frokost i dejlig sol. Men også for meget vind, så vi beslutter igen at gå i havn. Vi ser nu, at vi kun har under 2 sm til Fyrudden havn, så op med ankeret og vi sejler hen til havnen. Fin lille sted og god læ for både.

 

Distance:32 sm

Vores ankerplads.

Den 18.august

I dag er vinden stadig øst, men noget letter end de sidste dage, så vi ser os igen om efter en ankerplads, og ser at der et sted hvor Dorthe og jeg ankrede i 2008, så den sætter vi kursen imod.

Ankerpladsen en bag en ø ved navn Smågö, og det viser sig at være et fantastisk sted. Her er blank vand, høj sol og dejlig varmt.

Vi spiser frokost, sover middagssøvn, og ordner verdenssituationen ( det gør vi nu meget!!!), en rigtig fin eftermiddag.

 

Distance:27 sm

 

Den 19.august

Efter en stille nat på ankerpladsen, sejler vi ud tidlig, 6,30, da vi har planer om at sejle til Kalmer i dag. Vi går hurtig uden for skærgården, så vi har fri vand, vinden en 6-9 ms fra øst og vi sejler 6-7 knob for en fin halvvind hele dagen, meget fin sejlads. Kl ca. 19.30 anløber vi Kalmer, noget trætte, klar til lidt mad og tidlig i seng.

 

Distance:78 sm

Den 20.august

I dag holder vi fri!! Poul er en tur på slottet, og om eftermiddagen er vi på cafe. Hele dage har høj sol og dejlig vejr.

Der bliver også tid til indkøb og rengøring ud og inde på båden.

 

 

Den 21.august

Så skal der arbejdes igen, tidlig op og ud på søen, vi sejler igen for frisk vind mod Utklippan, en dejlig tur på 48 sm.

Utklippan er en meget speciel ø, ca 15 sm syd for det svenske fastland. Øen består af to store klippeblokke, hvor i man i den ene har bygget en fyr og i den anden en havn, som havde til formål at være nødhavn for fiskerne. Ellers er der intet på øen, alt er sten/klippe, lidt græs og nogle forkrøblede træer eller buske der prøver at leve her. Der er mange fugle som har indtaget øerne.

Den Svenske krydserklub bestyrer havnen på øerne, og har lagt et par robåde ud så man kan komme fra den ene ø til den anden. Vi tager også en tur over til fyret for at se den anden ø. Her er der et fuglemærkningsprogram i gang, så man kan følge fuglene der har overnattet.

 

Distance:48 sm

Grill-middag på Utklippan.
Christiansø havn.

Den 22.august

Fra Utklippan står turen nu på rigtig havsejlads, da vi i dag sejler til Christiansø. Vi sejler først ca 1,5 timer for motor, og så kom vinden, og vi har nu 5 timer med meget fin vind fra øst, som blæser os let til Christiansø. Poul og jeg har i flere år talt om at vi gerne en dag ville sejle til Christiansø, og det blev så nu. Det er en meget spændende ø at gå rundt på. Vi har nu været i samme havn de sidste 5-6 dage som en tysk båd, så vi er efterhånden begyndt at snakke en del med dem. Og her spørger vi dem om hvor skal vi hen når vi sejler. (vi mødes også i Svaneke i morgen!). Vi opdager at kroen har sidste grillaften for 2015, spis alt hvad du kan for 160 kr, så det gør vi, en fin aften, og med levende musik fra kl 20.00, og en fantastisk udsigt fra den terrasse vi sidder på. Vi slutter aftenen med en del Irskkaffe så jeg ikke kan sove!!

 

Distance:42 sm

 

Bålmiddag på strandkanten.

Den 23.august

Det var egentlig vores plan at blive på Christiansø, men vejrudsigten for i morgen er ikke så god, så vi beslutter, at vi først skal have en rundtur på øen inde turist båden kommer med 200 gæster og så derefter sejle til Svaneke på Bornholm. Det er en fantastisk ø, og vi ville gerne være blevet noget længere.

Anløb til Svaneke er noget besværlig, da vi ikke kan se indløbe, og bølgerne er noget høje. Nå men vi kommer jo sikkert ind, først sejler vi ind i inderhavnen, for at se at alle pladser er optaget, men i ydrehavnen er der en plads bag vores tyske venner. Fruen fra den tyske båd kommer for at hjælpe med fortøjningerne, og alt går fin til Poul hoppe i land, hvor han glider, og får en ufrivillig badetur, dog kun til livet, Han holder stadig fast i fortøjningen og hiver sig selv op igen ved denne.

I Svaneke er der bålmad på havnen eller på strandkanten, det koste 100 kr at spise alt du kan, så det kunne et par sultne sømænd ikke modstå, fin hyggelig aften, helt ude på klippekanten med det frådende hav som rustikt baggrund.

 

Distance:11 sm

 

Den 24. og 25. august

Vi leger turist i Svaneke, cykler til Nexø og Paradisbakkerne. Næste dag regner det om morgenen, men vi cykler tur om eftermiddagen.

 

 

 

Den 26.august

Kl ca 11 sejler vi til Gudhjem, hvor vi spiser stor frokost på en fiskerestaurant, alt det fisk man kan spise for 125 kr pr mand. Vi spiser naturligvis alt for meget.

Efter frokost sejler vi til Tejn for at købe diesel, og derefter til Allinge Havne - en rigtig hyggelig sejldag, med 3 små sejlture, i alt 11 sm.

 

Distance:11 sm

 

 

Den 27. og 28. august

Den 26.cykler vi ud til Hammer havn, og starter her en lang gå tur Hammerknude rundt. Det er en fantastisk gåtur med flot udsigt over vandet til Sverige og Chr Ø. og klippelandskabet bag os. Vi går rundt om Hammersøen og Opalsøen, meget flot.

Den 28. cykler vi ud til Hammershus ruin, vi ser på Helleristninger, og vi er på besøg i en Granitbrud.

To spændende dage.

 

 

 

 

Den 29.august

Selv om vi burde vente til efter frokost, så bliver vi utålmodige, efter at have været på indkøb, været i bad mm, så kl 10.00 sejler vi du af havnen. I havnen er der vindstille, ikke som vejrmeldingen, men ude på havet mellem Bornholm og Sverige, ja, der passer vejrmeldingen, og vi får en ordentlig gyngetur. Vi har vinden lige imod og må krydse, men efter ca 4 timer med kraftig sø og vind, drejer vinden lidt mod syd og sejladsen bliver tålelig. Vi blev enige om, at det var godt at få prøvet mand og båd af, og det er hermed gjort.

Kl 21.50 ankommer vi til broen i Falsterbokanal, meget trætte og noget i tvivl, om broen vil åbne kl 22.00, da man jo ikke har ulejliget sig til at skrive næste åbning på en lystavle, der byder os velkommen!!

Nå, men broen åbner kl 22.00, og vi fortøjrer til pontonerne lige efter broen, får stegte pølser og kold kartoffelsalat, og så i seng.

 

Distance:76 sm

 

 

Den 30.august

Skipper sover jo ikke dagen væk, så kl 6.00 er der morgen kaffe og A38 med mysli, gasten Poul mener, det er noget tidligt, men adlyder dog skippers ordre.

Lidt over kl 6 er vi ude af havnen og sejler mod nord, forbi Øresundsbroen, øerne Salt og Peber, København, Helsingør, m.fl. på bagbord, og kl ca 16 er vi i Gilleleje havn. Her bliver vi budt velkommen af Anne Christine, en af de andre både, der har været med på turen.

 

Distance:57 sm

 

 

Den 31.august

Kl 5.30 morgenmad, og ud af havnen kl 6.00 (gasten er ved at lære det!! J). Eftersom Lyngby radio melder kuling på Kattegat, bliver vi enige om at sejle for både motor og sejl hele dagen, meget at tiden over 8 knob. Det betyder, at vi ankommer til Ebeltoft havn kl 14.00, en meget hurtig sejlads, med 6,8 knob som gennemsnitsfart. Vi kommer i havn og  fårpakket noget sammen, inden der kommer regn og vind.

Dorthe står klar til at tage imod os, og har lavet dejlig middag til to sultne sømænd.

 

Distance:55 sm

 

 

 

Efter turen:

Vi har sejlet i næsten 3 måneder, det har været en kold sommer, men det har ikke regnet meget, og regn er egentlig det værste, når vi sejler.

Vi har haft mange gode dage med fin sol.

Vi har sejlet i 10 lande, Danmark, Tyskland, Polen, Rusland, Lithaun, Letland, Estland, Finland, Åland, og Sverige.

 

Vi har i alt sejlet 1709 sømil eller ca 3.165 km og det med en fart af ca 10 km/time (5-6 knob) så det giver ca 316 timers sejlads!

 

Det har været en fantastisk oplevelse at sejle i flotillen, som startede med 38 både. Vi har oplevet stor hjælpsomhed og godt sammenhold – og har haft mange fornøjelige oplevelser sammen.

| Svar

Nyeste kommentarer

25.05 | 09:57

En lille hilsen fra dem i Ajstrup , det ser ud til , at i allerede har gang i nye eventyr i Europa . I kommer vil ikke forbi Levanto i Middelhavet denne gang.

12.05 | 20:02

Kære Jørgen, Kære begge to,
Sjovt med denne fine hjemmeside, og dejligt at følge jeres oplevelser Ned igennem europa. God tur vidèrent. Ib.

21.11 | 14:24

Hej Aslaug. Flot Nauticat. Har også set efter Nauticat med Finkøl , men skal sælge Viksund 31 Goldfish først. Der er mange med langkøl. Mvh Erik

08.02 | 20:29

Tillykke med salget.