Nordspanien

Første nat sov vi i båden på land, med denne udsigt.

Den 2. september

Vi havde nogle dejlige uger i Danmark, hvor vi både nåede at være 1 uge i sommerhus med Sanne, Kasper, Lærke og Christian, have besøg af Mette og Ricardo, være til bryllup, fødselsdag og fætter/kusinetræf på Fur og meget andet, men tiden gik alt for hurtigt, og vi nåede ikke at se så mange som planlagt.

Vi fik endda 1 ekstra dag i Danmark forærende, men af den kom vi til at tilbringe over 1 time i et varmt fly med motorproblem, og derefter 4 timer i Billund Lufthavn, før det blev vores tur til at få en ny booking. Det blev næste morgen (1.sept.) kl. 6, så en overnatning på hotel Propellen (hmmm, tænkte jeg, da jeg hørte det navn – men det var et fint hotel!!) samt en flot 2-retters middag samme sted måtte KLM punge ud med. I går fik vi hver 250 euro oveni som kompensation – flot service, må vi sige.

Kl 11 landede vi i Nantes, og efter frokost i lufthavnen ankom vi med taxa til Multi-Nautique i Folleux først på eftermiddagen. Vi fik konfirmeret vores nye aftale om søsætning med Ronan, så vi gik i gang med at få båden pakket ud og gjort klar til i går kl 9. Ronan er meget professionel, så vi kan kun anbefale dette sted.

Efter et kort stop i La Roche-Bernard for at storproviantere sejlede vi mod slusen, hvor vi var heldige at komme med igennem kl. 14. Vi var lidt usikre på, om det gik an at sejle videre med det samme, da der stadig var et par timer til højvande, men store både kom imod os, så vi tog chancen.

Kl. 18 var vi fremme i den lille havn La Turballe

Distance: 20 sm

1 sluse

Den 3. september

Vi forlod La Turballe, så snart det blev nogenlunde lyst, hvilket var ved 7-tiden og satte kursen mod Ile d’Yeu, en ø på størrelse med Fanø. Vi ankom først på eftermiddagen (ved lavvande, så vi listede os ind i meget lavt vand!) og fik tid til en tur rundt i de små, krogede gader – en hyggelig by med blåmalede døre og skodder.

Sidst på eftermiddagen tog vi en frisk beslutning: I morgen vil vi sejle hele vejen til Santander i et stræk i stedet for et stop længere nede af den franske kyst. Dette vil kun give os ca 10 ekstra sømil ved krydsning af Biscayen, men til gengæld sparer vi de 62 sm ned langs kysten. En god plan, synes vi, - ikke mindst med den formidable vejrudsigt, vi har fundet.

Distance: 40

Sol nedgang over Biscayen.

Den 4.september

Kl. 7.15 startede vi vores tur ud i det store vand, Biscayen, med dybde op til 3000m. Vejrudsigten lovede max 5 m/s, hvilket kom til at passe, så det var perfekt. Det blev en lang dag med meget lidt vind og indimellem store dønninger, men det var lunt, og som et dejligt indslag kom der flere gange delfiner springende op på siden af og foran båden.

Vi skiftedes til at sove et par timer ad gangen, og natten var også lun og gik uden problemer. Det var kulsort fra kl. 21 til kl 7 og med stjerneklar himmel. Vi mødte ikke en eneste båd gennem natten – til gengæld var det svært ikke at tænke på, om vi kunne risikere at møde en tabt container, hvilket vi så heldigvis ikke gjorde; den ville også have været umulig at få øje på i nattens mørke! Det føltes utroligt godt hele tiden at kunne se Papillon’s lanterner!!

Den 5.september

Vejret var skønt, så også den sidste del af sejladsen blev god. Vi fik Santanders flotte kystlinie i sigte ved frokosttid og var glade, da vi endelig kunne lægge til på 2 tomme pladser i lystbådehavnen i centrum, men det viste sig så at være for godt til at være sandt. På havnekontoret fik vi at vide, at alt var optaget, så vi skulle forlade havnen. Vi måtte så sejle de få sømil længere op ad floden, hvor vi heldigvis blev mødt af en venlig havnemester, der senere åbnede for dieseltankning og anviste os plads i havnen. 31 timer har det taget os at sejle de 215 sm – faktisk hurtigere end forventet.

Vi er kommet til det dyre område, selv om vi ligger i havn uden for Santander. 42 euro pr nat + 20 euro for nøglekort til porten. Inkluderet i prisen er også lyden fra de mange fly, der starter og lander i og fra lufthavnen lige ved siden af havnen!!

Distance: 215 sm

Kl 9.24 efter 26 timer på Biscayen, dejlig sol og stille vejr.

Guggenheimmuseet.

Den 7.september

I går var det Fredes fødselsdag, og det fejrede vi bl.a. ved at tage bussen til Bilbao. Den eneste bus, vi kunne få pladsbillet til, var til dobbelt pris, men så var der til gengæld gratis flaskevand og chips, komfortable sæder og mulighed for at se film på sin egen skærm (med lyd på, hvis vi havde medbragt egne høretelefoner!).

Vi tog til Bilbao for at se Guggenheimmuseet. Selve bygningen er meget, meget imponerende og er helt naturligt blevet et stort trækplaster for byen. Udstyret med en telefonlignende genstand, der fortalte om kunstnerne og deres udstillede værker, fik vi en fin dosis kultur i et par timer. Flot oplevelse!

Mens vi sådan gik rundt i air-condition i museet, var der blevet skruet godt og grundigt op for varmen udendørs, så trods det sene tidspunkt (kl.17) var der 36 grader. Først på aftenen var vi tilbage i Santander, som har et for området lidt specielt (og mere behageligt) klima; her bliver nemlig sjældent over 30 grader, og aftnerne er med behagelig temperatur. Fødselsdagsmiddag for Frede blev indtaget udendørs på et lille listigt sted med tjener, som vi pga sprogproblemer havde meget gensidig sjov med. Menu med mixed grill m tilbehør incl vin, kaffe og dessert, 20 euro pr næse. 

I dag fik vi formiddagen til at gå dels med at søge på flybilletter hjem – og få dem bestilt (31.oktober kommer vi til Danmark og 24.april flyver vi tilbage til Portugal), og dels med at sejle ind til Santander City og tilbage igen. Vi troede, vi kunne lægge os ved en af bøjerne uden for havnen, men den sure havnemester fik os meget bestemt jaget væk, så nu er vi tilbage i marinaen uden for byen. Vi har faktisk ikke i alle vores år som sejlere oplevet mage til arrogance og uvenlighed fra en sejlklub – heldigvis da!!

Vi nåede bussen ind til byen (20min’s kørsel) kl 14 og fik spadseret en lang tur gennem de mere eller mindre mennesketomme gader med lukkede butikker. Vi er endnu slet ikke tunet ind på det med siesta fra kl. 14 til kl. 17, hvorefter alt liv ligesom starter igen. Da vi kørte hjem til Marinaen i aftes ved 21-tiden, var der fyldt med både små og store børn  - og alle deres voksne - på de mange legepladser, vi passerede!!

Den 10.september

Vi har haft en dejlig afslappende dag i Gijon, hvortil vi nåede i går aftes kl. 20.30 efter en lang dagssejlads. Vejrudsigten holdt ikke helt, hvad den lovede, idet der var lidt mere vind end de 2 m/s, den lovede – og så havde vi den imod i stedet for med som lovet. Dønningerne var de sædvanlige store, bakke op og bakke ned! Flere gange kom de nysgerrige delfiner springende op på siden af båden; dem bliver vi aldrig trætte af at se på. I havnen blev vi næste morgen rigtigt godt modtaget, selv om vi nærmest følte, vi skulle fortælle vores livshistorie for at få lov at være i havnen! En tolder stod også parat, men nu skulle vi så fremover have det spanske toldvæsen i ryggen med det papir, vi har! Der er åbenbart stor trafik af narkotika ned langs kysten.

Gijon er en ret hyggelig by, og vi er dumpet lige ned i en byfest, og i aftes lige efter vores ankomst til havnen begyndte et orkester deres højlydte koncert meget tæt på os. Heldigvis var det musik fra vores ungdom, så det nød vi i høj grad – og kunne godt sove fra det, da kabyssen kaldte!!

I dag har vi gået tur i de små gader med alt det liv, der gør byer så hyggelige, og så har vi taget en rask og ganske uventet beslutning. Vi havde bestemt, at det var slut med natsejlads for denne gang, men vejrudsigten for de næste mange dage efter i morgen og i overmorgen lover både meget regn og hårdere vind, end vi ønsker, så valget stod med at blive her i Gijon i 6 dage, sejle til et lille sted vestligere på nordkysten og blæse inde der – eller tage en natsejlads til A Coruna (20-25 timer i alt) – vi har enstemmigt valgt natsejladsen!! Et ældre tysk ægtepar blev rigtigt glade for i morgen at kunne indkassere de 40 euro for  vores 2  chipkort til brolågen, som vi kom for sent til at få afleveret!

Distance: 96 sm

Den 12. september

Det blev en kort nat, hvad angår søvn, for dønninger og bølger i en sammensurium gjorde det umuligt at finde ro i løbet af natten. Vi var godt trætte, da vi kom i havn i A Coruna kl. 5 i morges, men vågnede alligevel igen efter 3 ½ times søvn.

Dagsejladsen var formidabel med høj sol og besøg af delfiner så mange gange, at vi opgav at holde tal på det. Den ene gang var det en flok på 40-50 stykker, som svømmede og sprang omkring båden i lang tid – et fantastisk syn!

Turen kom til at tage 23 timer – for motor.

I denne havn blev vi budt velkommen med 1 flaske vin for at betale for 3 nætter – og betaler vi for 1 nat mere, er den 5. gratis.

Distance: 144 sm

Den 13.september

Det er helt klart en fordel for os, at vi er uden for sæsonen nu, så vi har fået plads inderst i havnen, hvor vi ligger rigtigt godt for den kraftige vind. Selv kraftig vind og mange regnbyger kan dog ikke ødelægge vores glæde over at være kommet til denne fine by. Mellem bygerne har vi gået tur i bymidten, hvor store pladser med pompøse bygninger veksler med små listige gyder. Det hele krydres med ret smukke hvide huse, som er udstyret med karnapper og hundredevis af småbitte ruder. Det må være en byggestil, der er speciel for Galicien, tænker vi.

Vi havde nær fået kaffen galt i halsen, da vi sammen med Winnie og Frede var ved at planlægge vores vinteropbevaring. Pludselig lød der et højt brag fra vores agterende, og ingen af os var i tvivl om, at vi var blevet påsejlet. En alenesejler på vej ud af havnen var så travlt optaget af at kvejle sine reb, at han ikke så, at den kraftige vind sejlede hans stævn lige ind i vores agterende. Skaden blev størst på hans egen båd, men vi fik da slået 2 stykker af påhængsmotoren, bøjet beslaget til ankeret (som tog af for stødet – ellers havde vi nok fået hul i båden, uha!!) og ødelagt beslaget til påhængsmotoren – billigt sluppet, synes vi. Den ældre franske sejler var dybt rystet, så vi fik næsten ondt af ham. Han gav os 200 euro, hvilket kan dække de nye beslag, så vi gider ikke blande forsikring ind i det.

Havnemesteren så uheldet fra sin bro og var yderst behjælpelig med at se efter skaderne og tolke.

Den 15. september

Vi er nødt til at være ærlige og indrømme, at vi i disse dage har det ret koldt her i Spanien – vel vidende, at alle jer derhjemme nyder en forrygende sensommer.Vi forventer dog, det gode vejr vender tilbage i næste uge.

I går tog vi toget (en 40 minutters tur) til Santiago de Compostela, et af de mest berømte pilgrimsmål i den kristne verden – og samtidig hovedstad i regionen Galicien. Byen er først og fremmest kendt som stedet, hvor apostlen Jacob er begravet, og hans grav er det endelige mål for de fleste pilgrimme. Graven ligger under byens enorme katedral, der stod færdig i 1122. Vi var selvfølgelig på rundtur i den propfyldte kirke, men forlod denne lige inden pilgrimsmessen begyndte.

Den gamle bydel er simpelthen så spændende, hyggelig og flot med et virvar af små gyder, pompøse bygninger (kirker og klostre bl.a.) og smukke huse. Vi nød en dejlig frokost udendørs (i 14 –16 grader), hvilket vi fortrød lidt, da vi frysende afsluttede måltidet! Vi gik os nogenlunde til varmen, inden vi steg på toget hjemad efter en fantastisk dag.

I nattens blæst, som har rykket slemt i båden, er en af vores fortøjninger sprunget, det samme er et af vores ”kødben”, så dagen i dag har budt på indkøb af nyt reb og ”kødben” samt reparation af nogle af de skader, vi fik i forgårs ved påsejlingen.

Atlanterhavsdønninger slår op på kysten her nord for A Coruna

Den 16. september

Så kom det gode vejr heldigvis tilbage. Vi brugte en del af dagen på at gå ud til fyrtårnet, som vi passerede den tidlige morgen på vej herind – og som vi var så glade for at se på det tidspunkt!! Der var en fantastisk udsigt over havet med skærene, og her kunne vi rigtigt se havets kræfter, når dønningerne slog ind og lavede alt det skum, som vi sejlede rundt i i nattens mørke.

Senere fandt vi en ledig vaskemaskine, så nu kan vi glæde os over at krybe i rent sengetøj i aften.

Ellers bare hyggetur rundt i den hyggelige by og rast ved isbar ved strandpromenaden; her kan der godt fordrives lidt tid J!

Den gamle havn i A Coruna.

Den 20. september

Vi ligger stadig i A Coruna, men vi har da sejlet lidt, idet vi har flyttet os fra Marina Coruna (den nye marina) til Marina Real, som er den gamle havn beliggende ret bynært med dejlig udsigt til de flotte huse ved havnepromenaden. Her ligger vi noget mere roligt – og forandring fryder jo lidt!

Vi har stort set ikke mødt danske både på turen, og sjovt nok ligger vi så 4 af slagsen her i havnen, hvoraf den ene er fra Århus med 4 friske unge mennesker om bord. Lærke er skipper og ejer af båden, og med 3 unge fyre som gaster. De startede fra Århus for 18 dage siden, gennem Kielerkanalen, direkte til Dover i England, en havn mere i Vestengland og så direkte hertil. De er på en et års tur herfra ned til Sydportugal, De Kanariske Øer, Kap Verde, og så hjem via Azorerne, og Irland. De var nogle friske unge mennesker, og meget rutinerede med havsejlads, selv om de var unge.

Der har været meget kraftig vind i Biscayen i mange dage, men nu ser det heldigvis ud til, at vi kan komme af sted videre mod Finisterre i morgen.

Vi bruger tid på at gå rundt og opleve forskellige dele af byen, og i går var vi i et kvarter uden turister – til gengæld med en del eksklusive butikker og stormagasiner. Så selv om vi har været her i 9 dage nu, så er det et dejligt sted at være blæst inde.

Cabo Finnesterre, noget af et barskt sted, men mildt, da vi sejlede der.

Den 21. september

I går aftes ville vi tage afsked med A Coruna med maner ved at finde et listigt sted at få serveret tapas. Vi havde på forhånd fundet forskellige steder med gode anbefalinger, meeeeen kl. 19 var der lukket alle stederne; nu må vi snart få lært, at det er på dette tidspunkt, de lokale drikker eftermiddagskaffe – restauranterne åbner først senere!

Til sidst fandt vi dog et lille sted, hvor vi så også var de eneste, der spiste. Med voldsomme fagter fik den storsmilende tjener gjort os forståeligt, at 6 retter var mere, end vi kunne spise, så vi nøjedes med 4 – mere end vi kunne spise, og så til 8 euro i alt,

I dag tog vi af sted kl. 8 med kursen sat mod Finisterre. Sejladsen går langs Costa de la Muerte, Dødens Kyst, som har fået sit makabre navn pga de mange skibe, der i tidens løb er forlist mod de skarpe klipper, men vi så kun kysten fra den smukke side! Vindene og dønningerne her kan vist være noget af en udfordring til tider.

Den første times tid havde vi ret tæt tåge, men ellers var vejret godt hele turen – med de sædvanlige store dønninger. Kap Toriana, som også er en del af Kap Finisterre, er Europas vestligste punkt og vores vestligste punkt på turen. Vores bredde var her V 009 grader 19 minutter, 448 og herefter begyndte plotteren at vise, at vi igen sejlede mod øst. Finisterre betyder i øvrigt verdens ende og fik sit navn af romerne, der virkelig troede på, at dette var verden ende!

Kap Finisterre er en imponerende klippeformation med et højtbeliggende fyr. Vi var så tæt på, at vi kunne se folk gå rundt deroppe.

Da vi rundede molen i Finisterre, kunne vi faktisk ikke se havnen for opankrede fiskekuttere, så vi opgav at komme ind, tog en hurtig beslutning og sejlede de 2 timer videre til den smukke, gamle by, Muros, hvortil vi ankom kl. 21 – lige tidsnok til at komme på plads, inden mørket hurtigt sænkede sig. Vi blev modtaget på broen af den flinkeste havnemester, som anviste plads og sågar ordnede alle fortøjninger! En dejlig lun aften med sen aftensmad i stearinlysets skær.

Distance: 86 sm

Muros, en dejlig by.

Den 23. september

Dagen i går gik med at lege turister i den hyggelige by, Muros. Vi gik op på et af bjergene og besøgte undervejs den gamle kirke fra 1400-tallet, som var tilegnet Jomfru Maria.

Muros er en by med stor tradition for fiskeri, som dog i dag for os at se mest drejede sig om fiskefarme af en eller anden art. Byen har en havnepromenade med gamle huse bygget af store blokke af sandsten (?) og alle med fine balkoner på 1.sal. Bag havnepromenaden kunne vi let blive væk i alle de små og meget smalle gyder og stræder med de velholdte gamle huse.

Eftermiddagen sluttede af med kaffe på byens torv, hvor vi fik fornemmelsen af, at de fleste af byens børn var samlet til leg på cykler, rulleskøjter, løbehjul eller med boldspil.

I dag sejlede vi de 46 sm til Galiciens største by, Vigo, hvortil vi ankom kl 16. Dejlig tur med flot kig til Islas Cies, smukke øer ikke langt fra Vigo, men man skal have tilladelse fra myndighederne til at sejle dertil, hvilket vi har fundet ud af er en omstændelig sag, så det har vi opgivet, måske kan vi komme med færge dertil, hvilket tiden må vise.

Distance: 46 sm 

Muros med deres specielle byggestil.

Den 24. september

Efter en god nats søvn i en meget stille og rolig havn, (vi er blandt meget få gæster her – vi er jo uden for sæson) gik vi en tur rundt i den store by. Det er en storby på størrelse med Århus, så centrum er selvfølgelig domineret af banker, modebutikker o.lign, men også med flot arkitektur. Der er en ret lille gammel bydel med smalle gyder, byens mest betydningsfulde kirke og hyggelige små torve, hvor der er et leben uden for cafeer og restauranter dagen lang.

Dagens lyspunkt var helt klart, at vi fandt ud af, at der her i byen er et kontor, der kan give tilladelse til, at vi sejler til Islas Cies, de før omtalte små øer tæt ved. Desværre kan vi først komme til at søge om tilladelse på mandag, men håber så, at vi kan få den med det samme. Træerne gror jo ikke altid ind i himlen, så nu må vi lige se…..! 

Islas de Cies. Her kunne vi liggefor anker.

Den 26. september

Præcis kl. 9 – medbringende alle papirer både på os selv og båden - stod vi uden for kontoret til ”Parque Nacional Maritimo-Terrestre Das Illas Atlanticas de Galicia”, hvor vi skulle ansøge om tilladelsen til at besøge øen Islas Cies i egen båd. Vi fik udfyldt alle papirer, og den flinke mand på kontoret kunne så fortælle, at det vi nu havde ansøgt om, var tilladelse til at sejle til øen, og den ville han nu faxe videre til rette myndighed. Når vi havde fået den på mail, skulle vi på nettet ansøge om tilladelse til at ankre ved øen. Her knækkede filmen lidt for os, da vi havde regnet med at kunne få tilladelsen med det samme, så vi kunne ankre der i aften. Vi besluttede os for at tage færgen i stedet, da vi helst vil sejle videre i morgen, og vi havde en fantastisk dejlig dag på øen med den flotte natur. Vi gik 2 af de 4 opmærkede ruter, den ene på 7,4 km til det højest beliggende fyrtårn på øen, og den anden på 3 km til udsigtspunktet ”Alto de Principe”, hvorfra der var en ubeskrivelig flot udsigt over øens klipper på Atlanterhavssiden og den ”blide” side med sandstrandene, der vender mod bugten.

Vandet var iskoldt, så trods det gode vejr, skulle ingen af os i vandet.

Fik betalt havnepenge i Vigo, så vi er klar til afsejling i morgen tidlig.

Retfærdighedsvis skal det siges, at vi faktisk allerede i formiddags fik tilladelsen til at sejle over til øen, hvorefter vi så skulle søge om ankring, men da havde vi allerede droppet det!