Portimao til Gibraltar

Søsætning den 27. april 2017

Logbog Buena Vista 2017

Plan for 2017

Planen for 2017 er at sejle fra Portimao langs kysten af Portugal og Sydspanien til Gibraltar og videre på sydkysten af Spanien til Balearerne og slutte op ved Marseille i Frankrig.

Den 26.april 2017.

For 2 dage siden satte vi os i det første af flere fly på vej til Portimao på Algarvekysten i Portugal, hvor Buena Vista har overvintret. Efter en lang dag ankom vi kl. 20 til vinterpladsen, hvor vi kunne konstatere, at vores hjemmelavede presenning (af stof fra Ikea) heldigvis stadig sad, hvor den skulle. Alt var i fineste orden, bortset fra alt det fine sand, som sad overalt på båd og presenning,og som fik os til at føle os midt i Sahara; det kunne dog klares med vand og sæbe.

I går var det helligdag i Portugal, ”Frihedens Dag” til minde om det ublodige militærkup i 1974, også kendt som nellike-revolutionen, som endte 36 års højre-diktatur under Antonio de Oliveira Salazar.

Her på havnen holdt vi dog ikke hviledag; der summede af aktivitet både her og på Papillon. Vi fik poleret og vokset båden, købt ind ad flere omgange, så armene var ved at falde af og sluttede dagen af med en velfortjent grillaften mellem vores 2 både.

Jeg havde nær glemt at skrive, at vejret er skønt – i går 22 grader og stort set skyfrit. Den, der ikke bruger solcreme, har allerede ret røde arme, kan jeg konstatere, når jeg kigger på min sidemand – uden at nævne navne!

I dag bliver der bundmalet, motor efterset, ny impeller installeret, alle søvandsventiler afprøvet, ny sink på skruen, forsejl monteret og mange andre småting, og så er vi klar til søsætning i morgen.

28. april, så er vi på land igen. Værksteds-vogn = indkøbsvogn og cykel.

Den 27.april

Vi kom planmæssigt i vandet kl 11, alt virkede tilsyneladende, som det skulle, og alle var glade. Søsætningen foregik så professionelt – et fantastisk system, de har her.

 Vi sejlede det korte stykke vej til Portimao Marina, hvor vi igen fik plads ved H-broen. Her var det så, vi fandt ud af, at vores toilet ikke længere fungerer, og at det formodentlig er bundventilen, der er i stykker, selv om den var afprøvet dagen før. Frem med cyklen og tilbage til værftet, hvor Jørgen fik fat på en mand til at kigge på det. Der skal en ny ventil til, og eftersom den sidder under vandoverfladen, er det nødvendigt at få båden på land igen. Aaargh altså…..!! Og så styrtregner det tilmed nu, hvad vejrudsigten havde løjet om! Først fik vi besked fra værftet, at de ingen krantider har før næste torsdag (!), men så lykkedes det alligevel at få os klemt ind i morgen tidlig kl. 9. Jørgen skrubbede dækket rent for det røde sand i silende regn, og så sad vi og småfrøs lidt resten af aftenen – må vi jo indrømme.

Tilbage fra værft.

Den 28.april

Kl 8.30 sejlede Jørgen og Frede af sted de par hundrede meter tilbage til værftet, hvor de kom op i kranen med besked om, at de havde rådighed over denne i 1 time. Det slog dog ikke til til ”operationen”, da flere ting drillede, så først efter 2 ½ time, blev båden søsat igen – og så var toilettet endda ikke monteret endnu. Dette skete kl 16 i dag – og glæden over igen at have toilet om bord var da til at mærke på Buena Vista. Regningen kommer først i morgen, så den tid, den sorg!

Det overraskende og positive i dag er så til gengæld, at heldagsregnen og de hårde vinde, som vejrudsigten havde meldt, totalt udeblev. Vi har haft den skønneste dag med sol, ingen vind og ingen regn overhovedet. Snigkig på næste uge viser temperaturer på omkring 20-22 grader, sol og ikke for meget vind og holder dette, er det fantastisk. Det er som om, sejlsæsonen ikke rigtigt er kommet i gang hernede, men for os er her jo faktisk bedre og varmere vejr, end når vi starter sejlsæsonen hjemme!

Regnen kom kl 20.30 – for sent til at genere os; da var vi færdige med middagen – i cockpittet – med solbriller på!  

Vi starter ud i fint vejr og Dorthe tror, hun skal hygge på ankerpladsen, men sådan blev det ikke.

Den 29.april

En flot, flot morgen med let dis, blå himmel og forårssol. Vi afventede lige at få regningen for reparationen, før vi kl 11.15 slap fortøjningerne og satte kursen mod Faro og de fine ankerpladser omkring og i nærheden af byen, der ligger for enden af en rende i et marskland, der bliver tørt ved lavvande. Vejrudsigterne (vi tjekker mange forskellige!) var enige om det gode sejladsvejr i dag, 5-7 m/s, så det var tilsyneladende en god dag at starte med den første af forhåbentlig mange dage for anker. Begejstringen og optimismen var høj, da vi startede ud for sejl for halvvind, og det bare gik derudad med 6-7 knob; en herlig sejlads med høje bølger, som dog blev større, efterhånden som vinden tog til. Da vi nåede indsejlingen til marsklandet og renden, der går til Faro og den, der går til Olhao var kl. ca 17 og vinden 12 m/s, og vi troede, vi nu var lidt i læ for de høje bølger; det var dog ikke meget, så vi besluttede os for at gå i den eneste havn, der er her i området, nemlig Olhao Marina. Vi nåede lige inden for molen, før en mand klædt i ”yachtclubuniform” råbte og signalerede til os, at vi ikke kunne få lov at lægge til, da alt var optaget, skønt vi kunne se rigtig mange tomme pladser. Mage til arrogance!!

Heldigvis oplever vi som regel altid, at havnemestrene kan finde plads til alle, når vejret er som i dag. Nu måtte vi så sejle ud og smide anker i den hårde vind og de pænt store bølger – i øvrigt sammen med en hel del andre både. Aftenen igennem holdt vi øje med ankeret, og det så heldigvis ud til at holde – med 40 meter ankerkæde ude på 5 meters dybde. Desuden kan vi indstille vores kortplotter til at give alarm, hvis vi flytter os.

Kysten ved Portimao.

Den 30.april

Vi har faktisk sovet rimelig godt trods kombinationen af meget vind, bølger og at ligge for anker! Vinden tog af hen af aftenen og fra ca. kl 24 til kl 5 lå båden faktisk så roligt, at jeg på et tidspunkt overvejede, om vi stod på bunden. Kl 5 var vinden og bølgerne så tilbage, og hurtigt derefter var vinden igen 10-12 m/s. Vi overvejede vores muligheder – enten at blive her eller at sejle videre til grænsefloden mellem Portugal og Spanien, Rio Guadiana, hvor der også er ankringsmulighed og en havn, som forhåbentlig ikke er ligeså ugæstfri som her.

Vi har dog besluttet ikke at sejle ud i denne vind; vi ligger egentlig udmærket her, og i morgen bliver der meget mindre vind.  

Solen skinner, der er nybagte boller og bøger, der skal læses.

Vi har glemt at nævne den flotte kyst, vi passerede fra Portimao og hertil. Der var høje sandstensklipper med store grotter og små byer med hvide huse på toppen, og der var store strandområder, hvor så hotellerne dominerede billedet.

Ayamonte fin lille by.

Den 1.maj

Vi stod op til en lagune med meget lidt vind og meget blå himmel – en rigtig flot morgen. Vi har regnet ud, at det bedste tidspunkt at sejle ud fra marsklandet her er ca kl. 10, og det bedste tidspunkt at anløbe grænsefloden er mellem kl 16 og 17, så vi har ikke haft travlt i dag, da distancen kun er ca 31 sm.

Der var meget skiftende vind, nogle perioder 5 m/s og andre 2 m/s, men det passede meget fint at sejle for sejl uanset vindstyrken, så kl 16.30 var vi ved indløbet til floden efter en forrygende dag med sol, blå himmel, flotte kyster og besøg af delfiner.  Eftersom vi nu sejler ad grænsefloden med Portugal til den ene side og Spanien til den anden, har vi sat begge de to landes gæsteflag. Vi er dog endt på den spanske side i den lille by Ayamonte, som næsten ligner en græsk bjergby med de hvide huse op ad bjergsiden.

Distance: 31 sm

Torvet i Ayamonte.

Den 2.maj

Vejret er stadig forrygende – sol fra morgenen af og blå himmel. Vi er jo lige på grænsen mellem Portugal og Spanien, imellem hvilke der er 1 times tidsforskel. Vores mobiler og iphones kan ikke helt finde ud af, hvilken tidszone vi befinder os i, så de skifter, som vinden blæser. Nu hænger vi jo ikke i en klokkestreng, så egentlig betyder det ikke så meget!

Vi fandt om formiddagen det lokale supermarked, ”Sol” og over middag var det vores hensigt at kigge lidt på byen, men vi fandt ud af, at alt holder siesta mellem kl 14 og 17, hvilket vi så lige skal vænne os til igen. Det hjælper heller ikke noget at ville ud at spise med tomme maver kl. 19, for alle restauranter åbner først kl. 20. Det lykkedes os dog at finde en restaurant, der åbnede kl. 19.30. Restauranten var kinesisk, og maden var forrygende med den helt autentiske smag, som vi husker fra årene i Beijing.

Ayamonte er som tidligere skrevet en meget lille og meget hyggelig by uden den turisme, som der ellers er så rigelig af på Algarvekysten. Trods den beskedne størrelse har byen to flotte og hyggelige torve med kakkelbeklædte bænke og omkranset af træer. Fra sidst på eftermiddagen og langt ud på aftenen er det her, man mødes. Det vrimler med børn og voksne i alle aldre, enten engageret i leg, samtale eller flirten. Det må være på højde med det så meget omtalte danske ”hygge”!

Vi mødte fra morgenen af Erik og Sif fra Skive, som har sejlet på Algarvekysten siden 2011, så vi fik nogle rigtig gode informationer om havne mv. Over middag holdt vi også skippermøde og fik sendt forespørgsler til 3 havne angående plads enten i vandet eller på land, de 2 sommermåneder, hvor vi skal nyde den danske sommer og efterlade båden her. Foreløbig har vi kun hørt fra Almerimar, som dog ligger længst sydligt, og derfor ikke er den, vi håber på.

Rio Guadiana, og vores båd for anker.

Den 3.maj

Vi gik endnu en tur gennem den hyggelige lille by, før vi slap fortøjningerne i havnen og begav os op ad floden, Rio Guadiana. Det var en rigtig flot tur i bagende sol. Vi passerede hængebroen ved lavvande, men vi havde ikke behøvet at bekymre os, for der var adskillige meter op til broen. Vi var på forhånd lidt usikre på brogennemsejlingen, da vores 2 bøger viste forskelligt.

20 sm oppe ad floden nåede vi til portugisiske Alcoutim på den ene bred og 150 meter på den anden side spanske Sanlucar de Guadiana. Begge småbitte byer har for øvrigt en gammel borg!

Der ligger en del både for anker her, en del af dem bare efterladt her for en tid, og vi har så også kastet ankeret på 4 m. vand – og rigelig med ankerkæde ude, for vi ved, at strømmen kan løbe 3 knob her, og den vender her hen på aftenen.

En virkelig skøn aften. Hvor der er varmt og lækkert, er der sjovt nok som regel også myg, hvilket vi måtte sande sidste nat, så nu er den elektriske mosquitodræber fundet frem af gemmerne!!

Distance: 25 sm

Kunst på havnen i Vila Real de Santo Antonio

Den 5.maj

I går morges roede vi i gummibåden en tur ind til den lille portugisiske by, Alcoutim. En rundtur i byen var hurtigt overstået, så vi satte os på en meget lokal cafe for at få en kop kaffe – formodentlig ved nogens stambord lige ved indgangen, for inden længe flokkedes gamle mænd omkring os og skiftedes til at sidde på de få nabostole. Ærgerligt, at vi ikke kan forstå portugisisk!

Da vi kom tilbage til gummibådene, var det blæst voldsomt op, og der var kommet pænt store bølger, så vi måtte på slæb efter Frede og Winnie, som havde fået påhængsmotoren sat på.

Vi kom drivvåde tilbage til Buena Vista, - men dog tilbage!!

Kl. 14 satte vi atter kursen mod spanske Ayamonte, og da der var medstrøm, tog det kun godt 3 timer. Vinden var virkelig taget til og var af og til oppe på 12-14 m/s, så vi besluttede os for endnu engang at gå ind i den lille havn i stedet for som planlagt at smide ankeret.

Formiddagen i dag gik med lidt sysler om bord, bla fik dækket en omgang rodalon, og over middag tog vi færgen over det smalle stræde til portugisiske Vila Real de Santo Antonio, som nok er lige så lille som Ayamonte men en hel del mere præget af turisme. Byen blev i 1755 ødelagt og oversvømmet efter et jordskælv og blev bygget op med lige gader, vinkelrette på hinanden – som et gitter set fra luften. Byggestilen er noget anderledes end i Spanien, og især omkring det store torv sås mange flotte og prægtige huse.

Vi har hørt fra forskellige marinaer angående sommeropbevaring af vores både, så nu overvejer vi lige de forskellige muligheder, som er Almerimar, Cartagena og Valencia.

Distance: 16 sm. (Alle vores distancemålinger er gennem vandet og ikke over grunden – derfor har vi tilsyneladende sejlet kortere på hjemturen end på udturen).

Mindesmærke for Columbus og de mænd, der i 1492 sejlede ud herfra til det ukendte og fandt Amerika

Den 8.maj

Vi ankom til Cadiz i går sidst på eftermiddagen efter en forrygende sejlads. Vi havde overnattet i havnen ved Huelva, hvorfra Columbus startede sit togt i 1492. Jørgen havde læst en masse om Columbus, så vi var ligesom nødt til lige at sejle dertil, selv om det i dag er et lidt trist område med masser af industri. I området er der dog en meget høj statue til minde om Columbus’ rejser såvel som et lille museum og kopier af de 3 skibe, der sejlede af sted.

På vej ned ad floden kunne vi pludselig høre navnet Buena Vista midt i en masse på spansk på kanal 16 på vhf’en. Det viste sig at være en flink stemme fra Port Control, som lige ville fortælle, at vi altid skulle lytte på kanal 14, når vi var i de spanske floder. Så blev vi så kloge! Da vi nåede udløbet af floden, blev vi igen kaldt af Port Control, der lige ville fortælle, at en fragtbåd med lods var på vej ind i floden. Vi tænkte, at han ikke havde for meget at lave i Port Control, nå men så var vi da advaret, selv om vi naturligvis havde set den.

Hygge, is og kaffe i Cadiz.

Vi fik god vind det meste af turen, så farten var høj – med 6,5 kn i gennemsnit.

Inde i havnen, Puerto America, var der meget varmt, så kl. 21 kunne vi stadig sidde ude i t-shirt og shorts.

Vi fik besøg af norske Marius, der også ligger her i Cadiz med sin båd. Trods sin unge alder har han sejlet de mest utrolige langture, så det var et par ret underholdende timer.

Vi fik bestilt hjemrejsebilletter fra Valencia den 20.juni, og således har vi så også bestilt ’sommerhavn’ samme sted. Det bliver i vandet og ikke på land, som vi plejer, men det er vi helt ok med – efter mange overvejelser og skriverier frem og tilbage med marinaen og folk, der har haft deres både liggende der.

I dag gik vi ind til den gamle bydel i Cadiz – en tur på et par kilometer; det er virkelig en rigtig fin og interessant by, som vi glæder os til at udforske lidt mere de kommende dage. Byen var i 1700-tallet centrum for handlen med Amerika efter at floden sandede til og dermed afskar Sevilla for handlen. Det siges, at Cadiz’ købmænd blev svimlende rige og lod bygge byens mange paladser med høje tårne, fra hvilke de kunne holde øje med skibene. I dag er det krydstogtsbåde, der ligger her, og dem behøver man ikke tårne for at få øje på!

Høj sol og vel ca 27 grader!

Distance til Huelva:43 sm

Distance til Cadiz: 55 sm

Catedral de Santa Maria de la Sede i Sevilla.

Den 9.maj

Vi forsøgte at ringe efter en taxa til at hente os kl 8 og køre os til stationen, så vi kunne komme med toget til Sevilla, men forsøget mislykkedes ret totalt, idet røret blev smækket på i den anden ende, efter at vi havde forsøgt at bestille den på engelsk! Tilfældigvis stod en flink spansk sejler på broen, og da han ringede, kom taxaen efter 5 min. Vi fik billetter til toget kl 8.45, og efter godt 1 ½ time stod vi af på stationen lige før Sevilla, San Bernardo, som er tættere på den historiske bymidte.

Sevilla er en fantastisk by, er vi enige om, og det er vi ikke de eneste, der har fundet ud af. Vi startede med at gå rundt i den del af byen, der er bilfri; gaderne er simpelthen for smalle til bilisme, og det var lidt svært for os at komme rundt derinde, da det vrimlede med store grupper af turister. Det var dog alligevel en stor oplevelse at gå rundt derinde. Historiens vingesus er allestedsnærværende!

Lidt før kl 12 var vi ved katedralen, som vi havde aftalt at se, men vi var dog nær ved at opgive, da vi så køen for at komme ind. Det gik hurtigere, end det lige så ud til, så efter 25 minutter nåede vi billetlugen. Udefra er kirken meget imponerende og så stor, at man faktisk skal langt væk fra den for at kunne se, hvor stor den er. Det er verdens 3. største kirke (efter Peterskirken og Sct Paul’s Cathedral), og samtidig den største gotiske bygning i verden.

Det er ret overvældende at træde ind i så stor en bygning og med så meget ornament, bla verdens største altertavle – meget imponerende.

Den mest fotograferede del af kirken må være Columbus’ gravmæle – hvis man skal dømme efter sværmen af fotograferende turister lige der.

Køen til paladset var mindst lige så lang, så vi besluttede os for frokost og gåtur til nogle af de andre fine bygninger fra Sevillas storhedstid, som løb frem til floden sandede til i starten af 1700-tallet og gjorde Cadiz til centrum for handlen.

Sevilla er flamencodansens vugge, og vi så da også flere unge dansere, der optrådte rundt omkring på pladserne.

Efter en dejlig og spændende dag tog vi fulde af indtryk toget tilbage til Cadiz sidst på eftermiddagen. En returbillet til Sevilla fås for 25 euro.

Jeg er ved at være noget forelsket i Spanien!!

14 Euro for 2 kilo levende snegle, og salget gik rigtig godt.

Den 11.maj

Vi har haft et par dage med heftige regnbyger, men vi har dog været inde i centrum af den gamle bydel, ca 1 ½ km fra havnen, begge dage. I dag gik vi hele vejen på den gamle bymur ud omkring kastellet fra starten af det 16. århundrede. Her ligger også en lille strand – og massevis af små joller.

Det store indendørs ”Mercado Publico Central” (bygget i 1837 og Spaniens ældste) var åbent i dag og bestemt et besøg værd. Her er alt, hvad hjertet – og især mest maven kan begære. Der er bla et imponerende antal boder med alt godt fra havet, men udover tun, hajer, blæksprutter og rurer var der ikke mange, vi kendte navnet på. Det siges, at folk her spiser fisk morgen, middag og aften og at dømme efter udvalget og mængden, er det nok ikke helt galt. De allestedsværende store, tørrede sortfodsskinker var her selvfølgelig også ligesom snegle; de snegle, der grangivelig ligner de små snegle, der kommer frem ved regn i DK, blev her solgt i store net med et par kilo i hver. Sådan et net med måske 2 kilo kostede 14 euro. Det må være noget pilleværk at få dem ud af husene! Vi købte ingen!

Jeg har vist glemt at skrive, at Cadiz med sin 3.000-årige historie bliver regnet som Europas ældste by.’Ren og pæn, men kedelig. Og var det ikke for havet, skulle den hellere straks begraves’. Nogenlunde sådan skrev H.C.Andersen i et digt om Cadiz i 1862. Vi er bestemt ikke enige. Solen skinner 300 dage om året, byen syder af liv, og de små gader overgår hinanden i facader med karnapper, altaner og tårne og fliseklædte indgangspartier med flotte smedejernsporte. Sådan hr. Andersen!

Den 12.maj

En dejlig morgen med solskin; vi fejrer Christians 3 års fødselsdag med at skype med fødselaren, som dog havde mere travlt med at lege med sin fødselsdagsgave end at snakke med sine gamle bedsteforældre…!

Vores morgentur ind til byen gik endnu engang omkring det store marked for at se lidt på folkelivet. Derefter et besøg i Cadiz’ store katedral fra 1838 – en af de nyeste i Andalusien og meget flot. Det er den eneste kirke i Spanien, der indvendigt er beklædt med marmor.

Eftermiddagen brugt til afslapning, lidt tøjvask, lidt oprydning mm.

Fyret på Tarifa, Europas sydligste punkt.

Den 15. maj

Vi forlod Cadiz den 13. og sejlede til Barbate, et lille søvnigt sted, som passede i afstand med en eftermiddagssejlads (eftermiddagssejlads af hensyn til tidevand og strøm). I går eftermiddags sejlede vi så de sidste sømil til Gibraltar, dvs vi valgte at gå ind i havnen Alcaidesa, som ligger på den spanske side ved grænsen til Gibraltar, da vi fra forskellig side havde hørt, hvor bøvlet det var at få tigget sig til en plads i havnen i Gibraltar!

Ca 8 sømil før Alcaidesa passerede vi Tarifa-klippen, som er Europas sydligste punkt, så fra nu af sejler vi i nordlig retning og således på vej hjemad !!

For at fortsætte gå til næste side.