Gibraltar til Valencia

Vi krydser lige lufthavnen / landingsbanen for at gå over til Gibraltar.

Den 15. maj

Vi forlod Cadiz den 13. og sejlede til Barbate, et lille søvnigt sted, som passede i afstand med en eftermiddagssejlads (eftermiddagssejlads af hensyn til tidevand og strøm). I går eftermiddags sejlede vi så de sidste sømil til Gibraltar, dvs vi valgte at gå ind i havnen Alcaidesa, som ligger på den spanske side ved grænsen til Gibraltar, da vi fra forskellig side havde hørt, hvor bøvlet det var at få tigget sig til en plads i havnen i Gibraltar!

Ca 8 sømil før Alcaidesa passerede vi Tarifa-klippen, som er Europas sydligste punkt, så fra nu af sejler vi i nordlig retning og således på vej hjemad !!

Det tager 10 minutter at gå til grænseovergangen og ca det samme at nå til centrum. På vejen skal vi krydse landingsbanen på flyvepladsen. Der er selvfølgelig et bomsystem og rødt lys, når vi skal give plads til et fly på vej op eller ned!

Vi ramte vist lige tidspunktet, hvor krydstogtsgæsterne bliver lukket ud i byen, for der var en mur af mennesker i hovedgaden – og ligeså mange, da vi nåede kabelbanen, der skulle tage os op på toppen af ”The Rock”. Det tog os 45 min. at nå fra billetkontoret til en ledig plads i kabelkabinen. 6 minutter efter var vi på toppen af den imponerende klippe og kunne nyde en fantastisk udsigt over den 4,5 km lange og 1 km brede halvø. Herfra kunne vi også stå og skue ud over Atlanterhavet til den ene side, Middelhavet til den anden og se Marokkos bjerge lige overfor.

Gibraltar er berømt for at være det eneste sted i Europa med vildtlevende aber, og dem var der sørme også rigtig mange af. De sad på biler, på rækværker, på stierne, i træerne – overalt, men de var heldigvis ret fredelige, selv om vi ikke kunne undgå at komme tæt på dem.

Vi gik fra toppen ned til Sct. Michaels Cave, den kæmpestore og smukke drypstenshule, som man mener var beboet allerede for 40.000 år siden. Vi kunne godt have undværet det farvede lysshow og popmusikken fra højtalerne, selv om akustikken var rigtig god!

Høj sol og behagelig temperatur her, ca 20 grader.

Distance til Barbate: 40 sm

Distance til Alcaidesa: 36 sm

Skipper og fyret på Europa Point.

Den 16.maj

Vi gik over grænsen fra morgenen af sammen med Winnie og Frede og fandt bus nr 2, som kører ud til Europa Point, Gibraltars sydligste punkt. Flot fyrtårn og god udsigt til Marokko og de to have, der mødes her.

En busbillet for seniorer (60+ her i ”England”) koster 1,6 euro – og så kan vi køre hele dagen med busserne på halvøen!

Middelhavet i stiv kuling.

Den 19.maj

I går havde vi lige fundet den rigtige dag med vestenvind til vores planlagte sejlads til Fuengirola, men kl 7.50, præcis 10 min. før aftalt tid – som sædvanlig – stod begge skippere og startede motorerne. Vores var bare helt og totalt død! Alt blev gået igennem mht strøm og hvad der ellers var lige for, men intet hjalp. Heldigvis lå vi i en havn med en volvo-forhandler, som også lavede service på alle andre motorer, så en af deres mænd lukkede vi taknemmeligt om bord ½ time før de mente, de måske kunne få tid til os. Problemet viste sig blot at være et par irrede kabelsko, så der ingen forbindelse var til startrelæet. En lille reparation, men desværre var det nu blevet for sent at starte vores dagssejlads til Fuengirola, så vi besluttede at blive til i dag.

Vi startede ud i dag med en fin vejrudsigt, som godt nok ville give modvind på et tidspunkt men ikke ret meget af det, så stor var vores forbavselse, da vinden lige efter frokost pludselig steg til 10-14 m/s og med enorme bølger til følge. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke ville fortsætte i det vejr til Fuengirola, og eftersom vi var i nærheden af Marbella, faldt vores øjne på havnen Marina de Bajadilla, som ligger lidt i udkanten af Marbella og er knap så eksklusiv (læs dyr) som de to andre havne i området! Undervejs havde vi dog fornøjelsen af at få besøg af 3 af de store delfiner. 

Inde i havnen fik vi vores debut med ”the Mediteranian way” at lægge til på, nemlig med en line, vi skal fiske op af vandet og fæstne til for eller bag, hvad vi nu har længst ude! Det var ikke rart i hård vind, men nu er vi her og bliver her nok de første par dage, til vinden har lagt sig igen. Havnepengene er yderst beskedne: 17 euro pr nat!

Distance: 40 sm

Broen Puente Nuevo, Ronda.

Den 21.maj

Marbella er en rigtig turistby, nok mest pga de store strandområder og temperaturen, selvfølgelig. Marbella er også andet end strand, palmer, barer og restauranter (som der dog er rigtigt meget af!), og den gamle bydel var bestemt et besøg værd. Småbitte gyder, hvidkalkede gamle huse med bouganvilla-planter så store, som vi aldrig har set dem før, flotte kirker, ditto torve og små listige steder med alt godt til sultne sejlere.

Vejrudsigten til i dag viste stadig for meget vind, så vi tog fra morgenen af bussen til Ronda, en tur på 75 min gennem smukt bjerglandskab.

Ronda er en af landets ældste byer, er bygget på en 100 m høj klippe og regnes for tyrefægtningens vugge men er måske mest berømt for broen Puente Nuevo, et imponerende bygningsværk fra 1793, der går over den 100 dybe slugt, som deler byen i 2 og floden Rio Guadalevin løber i bunden. Det giver kriller i maven at læne sig ud og kigge direkte ned i dybet, kan jeg godt røbe!! Broen med de 3 høje buer ses bedst nedefra, så vi måtte en tur et godt stykke ned ad (mange) trapper for at få det bedste kik, men det var det værd!

Fik set det meste af den gamle by og en del af den nye – og nød en dejlig frokost med udsigt til den gamle bymur med tårn.

Den 100 m dybe slugt i Ronda.

Den 24.maj

I mandags fik vi endelig en vejrudsigt, der var til at have med at gøre efter dage med ret så kraftig vind. Vi kom af sted kl 7 – med så lidt vind, at vi måtte have motoren til hjælp, men ellers var det en skøn dag. Kl. 14 var i i Caleta de Velez, hvor vi lagde til ved dieseltanken, men vi kom til at vente til kl 16, før siestaen var forbi!

Uden kraftig vind bagfra gik det helt fint med at få lagt til med den der grimme, beskidte snor, vi skal fiske op af vandet.

Caleta de Velez er lige så stille som der har været i et par dage her på hjemmesiden!! Den lange strandpromenade med alle ferielejlighederne ligger ret øde hen her lidt i udkanten af sæsonen. Vi gætter på, at byen ikke hører til de mest eksklusive her på Costa del Sol.

Med hjælp fra en meget tålmodig ejer af en net-cafe fik vi nyt sim-kort til vores router, så vi kunne få opdateret vores kort til plotteren.

Vejrudsigten for i morgen siger: SEJL, så det gør vi – til Almerimar.

Distance: 47 sm

Den 27.maj

Vi slap fortøjningerne kl 6.50 og 10 timer senere kunne vi lægge til ved ventebroen i Almerimar.  Indtjekning er noget frygteligt langsommeligt noget både i Spanien og Portugal, men her i Almerimar tager de prisen for langsommelighed! Vi medbringer hele mappen med alle papirer på både os selv og båden, og så skal der normalt udfyldes 2 ark papir samtidig med, at der bliver taget kopier af vores bådpapirer og pas. I Marbella fortalte sekretæren, at papirerne efter ca 3 år bliver flyttet til et andet sted men gemmes i op til 20 år!

Der var stort set ingen vind, så turen hertil blev for motor; på trods af den stort set ikke-eksisterende vind oplevede vi til sidst 2-3 m høje bølger. Vi vil jo helst sejle for sejl, men vindforholdene har i lang tid enten budt på vind på 14-15 (eller mere) m/s eller meget lidt vind, og så foretrækker vi den sparsomme vind!

På turen mødte vi en stor flok delfiner der svømmede mod os og derefter lige bag om båden; her vil de ikke lege med båden som i Atlanten.

Costa del Sol har en meget flot kystlinie med de høje bjerge i baggrunden (mener, det er Sierra Nevada, vi kan se det meste af vejen), og selv en by som Malaga ser næsten ud af ingenting med den baggrund!

Udover bjergene domineres udsigten det meste af vejen af store plastik-overdækkede marker, hvor der dyrkes grøntsager. 

Almerimar består mest af ferielejligheder og restauranter, som ligger langs havnebassinerne og strandene. Der er meget liv både i og omkring havnen, men samtidig ser det også lidt trist ud med alle de både, der ser forladte ud og bliver mere og mere ødelagte.

Her er ikke så meget at foretage sig, så vi har læst og gået lange ture langs stranden.

Distance: 68 sm

Havnen i Cartagena.

Den 30.maj

I går var vi på havet i 11 timer i meget lidt vind for at nå til Garrucha. Costa del Sol byder ikke på så mange specielt spændende byer, hvorfor vi ikke har specifikke ønsker om steder at lægge til i, så vi sejler langt de dage, der ikke er vind over 10 m/s!! Blå himmel og ubarmhjertig sol. Undervejs hørte vi på VHF’en en besked om, at der var observeret en båd med 20 mennesker om bord i nærheden af Carthagena, og at vi skulle give besked, hvis vi så den. Flygtninge er åbenbart også her i området, hvad vi ikke havde ventet.

Vi havde på forhånd bestemt at udnytte vejrvinduet i dag, så allerede kl 7 i morges satte vi kursen mod Carthagena, hvor vi regner med at blive et par dage, mens den lovede vind løjer af. Det ser også ud til at være en by, vi godt kan bruge et par dage i.

Distance Garrucha: 68 sm

Distance Carthagena: 49 sm

Det romerske teater.

Den 1.juni

Cartagena er en flot by, grundlagt i år 223 før Kristus, hvor den fik navnet Cartago Nuevo. Skiftende herredømmer har siden været byens lod – måske på grund af den stratetisk beliggende og sikre havn for flåder. Det er regionen Murcias næststørste by og skulle efter sigende være den sidste spanske by, der overgav sig til Franco!

Vi begav os op mod byen i går og det første, vi kom forbi tæt på marinaen, var indgangen til det lille museum, der fører til Teatro Romano, det over 2000 år gamle amfiteater, som op gennem tiden blev dækket af en bydel, en tyrefægterarena og endda delvis af Cartegenas katedral. Da man på et tidspunkt i nyere tid ville sanere en slumbydel, dukkede dele af teatret op, og i 2008 var hele teatret afdækket – og katedralen blevet reduceret til nogle få ydervægge! Her kunne historiens vingesus virkelig mærkes – fornem restaurering (har vist også kostet over 300 mill kr!).

Elevatoren op til fæstningen.

Benene førte os videre til et højt jernuhyre af en elevator, som bragte os op i niveau med Castillo de la Concepcion, en fæstning fra det 13. århundrede, som i dag fortæller Cartagenas historie. Vi synes nu ikke, det var så ligetil at få fat i byens ”rodede” historie, men borgen var bestemt et besøg værd – også for den flotte udsigt over byen. 2 store måger så sig vrede på os og angreb os ved at dykke skrigende efter os og helt tæt; sandsynligvis havde de unger i nærheden, men alligevel – 2 fredelige danskere…!

Vi gik ned igen fra borgen og endte i den flotte gågade med de fantastiske fa caderog (marmor?) fliser på gaden. Her kom vi til at dele en bøtte Hägendazs is, mens eftermiddagen gik på hæld og temperaturen blev lidt mere human.

Her er meget varmt, hvis nogen skulle være i tvivl, men heldigvis lufter det lidt på båden.

I dag besøgte vi en anden udgravning ”Barrio del Foro Romano”, som bl.a. indeholder bade, en atriumbygning og et lille tempel, og som først blev åbnet for offentligheden i 2012 – meget interessant. På vej til supermarkedet passerede vi ”Museo Regional de Arte Moderno”, så det lille kunstmuseum måtte vi også lige kigge på. Det har til huse ved siden af et flot paladsagtigt hus, som vi desværre ikke kunne komme ind at se.  

Den 5.juni

Så er vi nået til Alicante efter endnu et par gode dage i Cartagena, nok lidt flere end oprindeligt ønsket, men vinden er vi jo ikke herre over! Varme i overmål har vi dog haft, så aktive om formiddagen og ret passive om eftermiddagen har vi været. Det er så varmt, at Frede og Jørgen er begyndt at bade i havnen.

I dag har vi haft det skønneste sejlervejr. Vi sejlede fra Cartagena kl 6.45 i meget lidt vind, så sejlene måtte have hjælp af motoren, da vi havde mange sømil foran os. Kl. 12 havde vi vinden ind lidt agten for tværs/halvvind 5 -8 m/s og loggede nu 6 -7 knob. Flot kystlinje med bjergene og spredte byer.

Kl godt 17 var vi i havn i Alicante, og efter at have betalt 44 euro pr. dag 3 dage forud, fik vi en fin plads i havnen. Vi er kommet ind i højsæson, hvor havnepriserne næsten fordobles.

Distance: 64 sm

Alicante havn med Santa Barbara borgen på bjerget som vores udsigt.

Stranden ved siden af havnen.

Den 6.juni

Formiddagen blev tilbragt med en gåtur gennem Alicante - op ad Ramblaen, hen ad Esplanaden og et besøg på byens kunstmuseum, MACA og det store indendørs Mercado. Desuden fik vi et kig på den kilometerlange strand, der allerede kl 10 myldrede med mennesker.

Vi har indtryk af, at vi er kommet til en rigtig turistby. Antallet af barer og restauranter overgår alt andet, vi har set indtil nu! Fra båden har vi dog en fin udsigt til borgen på toppen af bjerget!!

Kl 16: 31 grader i båden!

Dali skulptur.

Den 8.juni

I går gik vi på visit i Alicantes fine, gamle rådhus fra 1700-tallet. I forhallen bliver man mødt af en stor forgyldt skulptur af Dali, og ved foden af den imponerende hovedtrappe ses Cota Cero, der angiver referencepunktet for alle højdemålinger i Spanien. Vi var lidt usikre på, om vi bare sådan kunne gå op ovenpå, men da en gruppe spaniere med guide begyndte at gå op, blandede vi os med dem og fik set den fornemme byrådssal og de andre rum med store malerier og enorme prismelysekroner. Et af rummene var fyldt med fotos af borgmestrene gennem tiden – én kvinde var der mellem de mange mænd!

Turen fortsatte til Santa Maria-kirken, men denne var lukket. Vi har ikke været så heldige med vores kirkebesøg, for i aftes, da vi gik ind for at se San Nicolas de Bari Co-katedral, kom vi ind midt i en gudstjeneste og fik lige velsignelsen med, før vi kunne liste af igen.

Vi fortsatte med at lede efter elevatoren, der skulle tage os et godt stykke op ad Benacantil-bjerget til Castillo de Santa Barbara, borgen, hvis ældste dele er fra 1000-tallet. Vi vidste, at det var muligt at nå borgen via trapper fra byen, men vi kunne ikke finde ud af, hvorfra de startede, men elevatoren fandt vi efter at have gået et par hundrede meter gennem en tunnel i klippen. Gratis for folk over 65, så der er da lidt fordele ved at blive ældre!

Borgen er imponerende stor og har udstillet mange fine arkæologiske fund. Desuden er der en helt fantastisk udsigt over Alicante og havet.

Vi ville gå ned ad bjerget, og det lykkedes os at finde den største omvej, som førte os om på den anden side af bjerget, fin nok tur da, og vi har godt af motionen!

I dag blev det til en tur langs vandet samt besøg på Volvo Ocean Race museet, der ligger her på havneområdet. Det er svært at forstå, hvad der får folk til at sejle jorden rundt på den måde – i skrabede både i alt slags vejr og kun med frysetørret mad!

Den 11.juni

Så er vi nået til forårstogtets endemål, Valencia, hvor båden skal ligge sommeren over, mens vi skal nyde den køligere danske sommer.

Da vi sejlede fra Alicante i forgårs var det med en vejrudsigt, der sagde max 5 m/s – i starten med lidt modvind, men derefter skulle vi få sidevind. Sådan blev det i allerhøjeste grad ikke; modvind, meget høje bølger og en vind, der øgede til 10-11 m/s gjorde det til en lidet behagelig sejlads. Den ankerplads, vi havde udset os for natten, blev erstattet af Marina Denia hen på eftermiddagen. I så meget vind er det også begrænset, hvor sjovt det er at lægge til i vindsiden på en dobbeltplads uden noget til at holde bagenden mod vinden! Ingen skrammer, men heller ingen point for den kunstneriske udførelse.

Undervejs kunne vi dog stadig nyde synet af den flotte kystlinie med bjerge, strande, små byer, der lå spredt i bjergene og så en enkelt by, der set med vores øjne så meget ucharmerende ud. Byen var Benidorm og det eneste, vi kunne se så langt øjet rakte, var højhuse, virkelig høje huse, der klistrede sig op ad hinanden.

I går så vejrudsigten igen lovende ud, så vi vovede pelsen og forlod Denia med kurs mod Valencia. Vi fik en herlig dag med let vind og blide bølger men måtte dog have hjælp af motoren en stor del af turen.

I Marina Real Juan Carlos fik vi diesel tanket, checket ind på havnekontoret, og kl. 16 var vi på plads på bro H 21. Det er første gang, vi skal efterlade Buena Vista i vandet uden vores opsyn i længere tid, men det hele virker meget professionelt her, og der er masser af andre ”efterladte” både på broen.

Aftenen sluttede med drinks på Papillon – en smuk aften, hvor Greenpeace-skibet Rainbow Warrior pludselig stævnede ud af marinaen i solnedgangen.

Distance til Denia: 54 sm

Distance til Valencia: 41 sm

Katedralen i Valencia.

Den 16.juni

Siden vi ankom til Valencia er temperaturen nærmest steget fra dag til dag – toppende i går med 37- 38 grader, hvilket er langt over hvad vi befinder os godt i. Natten var kvælende varm på trods af åbne vinduer, og det blev ikke til så meget ordentlig søvn!

Når vi sidder i cockpittet om dagen, har Jørgen via vores solceller og den ventilator, der skal sidde i lugen, mens vi er væk, lavet en form for air-condition, som vi kan skiftes til at sidde foran!

I dag faldt temperaturen til 30 grader, og vi besluttede os for at cykle de ca 8 km ind til byen, en rigtig dejlig cykeltur med cykelsti hele vejen. Floden Turia løb tidligere gennem byen, men det gav ofte store problemer med oversvømmelser, hvor mange mennesker mistede livet, når smeltevandet fra bjergene væltede ned, så det blev besluttet at lægge flodens løb uden om byen. Det var færdigt i begyndelsen af 1970’erne, hvor det tørlagte flodleje efter planen skulle omdannes til en 6-sporet motorvej, men befolkningen protesterede så kraftigt, at planerne blev skrinlagt, og i dag er flodlejet en kæmpestor park ligesom her er sportspladser mm. Vi nød turen gennem den smukke park, der vrimlede med motionister i alle aldre.

I dag var vores primære mål at gå rundt i El Carmen, Valencias gamle middelalderkvarter med smalle finurlige gader, en gammel byport og ”en gammel kirke på hvert gadehjørne” (næsten)! I en af gaderne stod der store, gamle hestevogne med skulpturer med religiøst motiv ligesom der var store figurer, der tydeligvis skulle bæres rundt. Det skal så foregå i aften, men den dybere mening fandt vi grundet vores næsten ikke-eksisterende spanske ikke ud af.

For nogle dage siden besøgte vi byens katedral, som måske er byens mest besøgte turistattraktion, idet den er så heldig at være i besiddelse af Den Hellige Gral, et lille bæger af agat, som Jesus drak af ved den sidste nadver.

Vores marina ligger som sagt ca 8 km fra centrum af byen men til gengæld tæt ved den enormt brede strand, som strækker sig så langt øjet rækker.

Stranden i Valencia

Den 19.juni

Der er lidt travlhed om bord, for i morgen flyver vi hjem, og der er en del, der skal være i orden, når båden forlades i over 2 måneder.

Vi skal spise afskedsmiddag med Winnie og Frede i aften. Stranden vrimler med restauranter, så vi vil prøve at få et lift derover med havnens gummibåd. Der er langt at gå, da vi skal uden om alle havnebassinerne – ca 4 km. Til gengæld er der kun ca 200 m i gummibåd over bassinet her!!

Lidt fakta om vores forårstur:

Vi har sejlet fra Portimao i Portugal til Valencia i Spanien – 714 sømil

Vi har brugt 257 l diesel, (vi sejler for meget for motor, men ønsker heller ikke at sejle i for meget vind, som der ofte er her).

Vi har sejlet ca 119 timer, heraf 101 for motor

Vi har brugt 2,5 l diesel per time for motor

Vi har betalt 6309 kr i havnepenge frem til Valencia

Vi har betalt 8564 kr i havnepenge for 3 mdr i Valencia.