Portugal

Viana do Castelo.

Den 28. september

 I går sejlede vi fra Vigo til Viana do Castelo og krydsede så grænsen til Portugal undervejs. Delfiner kom tæt ved Vigo springende højt op i luften som for at sige farvel og tak for denne gang. Vi havde skønt vejr, de sædvanlige høje dønninger og til sidst også så meget vind, at vi kunne sejle for sejl alene. Lige inden indløbet til floden Lima, målte vi 15 m/s, så vi kunne godt have tænkt os at have haft det lidt mere jævnt fordelt over dagen! Den lille svingbro ind til havnen åbnede næsten med det samme og vi fik anvist pladser i den lille havn af flink havnemester. Her ligger vi med stævnen til broen og agterline, som fiskes op inde ved broen. Havnen ligger lige op ad en vej- og togbro, der blev taget i brug i 1878 – og kaldes Eiffelbroen, da den er designet i stål af huset Eiffel.

Med den temperatur, der er her i Viana do Castelo sådan en efterårsdag, er vi glade for, at det ikke er sommer nu! Hold fast, her er varmt!

Dagen i dag har vi brugt på at gå rundt i den hyggelige by med de små, små gyder og de flotte gamle bygninger, hvoraf en del er fra det 15. og 16. århundrede. Hen på eftermiddagen tog vi tovbanen op til ”Santuario de Santa Luzia” (alias ”The Temple of the Holy Heart of Jesus”), som fra sin plads på Santa Luzia bjerget overvåger byen. Templet er ret enestående og siges forståeligt nok at være landets mest berømte monument. Udover seværdigheden fik vi også en fantastisk udsigt over byen, og vi kunne faktisk se vores mast langt nede i havnen!

Distance i går: 41 sm

Viana do Castelo. Set oppe fra templet og ned over havnen og floden.

Den 29. september

Det lykkedes os at komme ud af havnen i morges uden at komme til at sidde fast i agterlinen, som det skete for vores uheldige nabo i går! Kl. 8 gik vi gennem den lille svingbro med kursen sat mod havnen i Leixoes, som er en forstad til Porto, hvortil der er nem adgang med både bus og Metro.

Vi havde stort set ingen vind, så det blev motorsejlads hele dagen men så også høj sol. Kl. 13 ankom vi til den lille havn og fik nogle af de sidste pladser.

Vi gik en lang tur langs havet, hvor vi virkelig kunne se dønningernes kraft, når de slog ind på stranden; her ville det være livsfarligt at bade. Til sidst fandt vi også gasmanden, så vi kan få byttet vores tomme gasflaske.

Distance: 34 sm

Så er vi på Portvinsrundvisning og - smagning.

Den 2. oktober

Så har vi haft et par dage til at opleve Porto, som er Portugals anden største by. Bus nr 507 går fra havnen til centrum på 40 min. – medmindre det er i myldretiden, for så ved vi af erfaring, at det kan tage den dobbelte tid. 1,85 euro må vi slippe for turen.

Portos gamle bydel er meget spændende med helt specielle husfacader, nogle kulørte, andre med mosaikker, mange med vasketøjet hængende ud for vinduerne!

På sydsiden af floden Douro ligger portvinshusene som perler på en snor. Vi endte med at besøge huset Croft, hvor vi fik en ret spændende rundvisning og prøvesmagte 3 af deres ret gode portvine – en pink, en ruby og en tawny. Druerne til portvin dyrkes udelukkende i Douro-dalen, som ligger i Nordportugal, som har kolde vintre og varme somre. Efter høsten bliver druerne most, helst uden at den bitre smag fra stenene kommer frem. Gæringen standses meget hurtigt med druesprit, medens der stadig er ikke-forgæret sukker i druesaften, og det er det, der giver den søde smag i vinen. Herefter hældes det meste af vinen på egetræstønder for at lagres i et antal år alt efter vinens type til sidst tappes det jo selvfølgelig på flasker!!

Lørdag aften var der traditionen tro fællesspisning i den store båd (”Papillon”), og denne gang blev den udvidet med det engelske par, Susan og Ed fra Greenwich, som ligesom os er på vej sydover og som vi har mødt tidligere på vores tur. Hyggelig aften, hvor også Winnie og Fredes barnebarn, Mads var med – han har været om bord i 14 dage nu.

I dag har vi besøgt den flotte katedral, i hvilken der var korprøve, mens vi var der, vi gik over Dom Luiz broen på ”2. etage”, hvor den er 40 m høj og fik således en fantastisk udsigt over byen i begge retninger, floden og alle portvinshusene. Fra broen tog vi svævebanen ned, hvilket afstedkom endnu et besøg i et portvinshus, idet billetten gav gratis smagsprøver!!

Vi måtte også lige indenom McDonald’s for at få is og kaffe, da denne her i Porto er helt speciel og skulle være den smukkeste McDonald’s i verden (der skal måske heller ikke så meget til!). Bygningen er fra 30’erne og har tidligere huset en fin Cafe Imperial. Husfacaden er pyntet med en stor ørn og art deco glaspartier; indenfor kan man så beundre de flotte lofter og fantastiske, store lysekroner.  

Frokosten blev indtaget i dejligt solskin ved havnefronten, og derefter dalrede vi rundt i de små gader, før vi tog bus 500 hjemad – denne bus kører langs kysten ud til containerhavnen, hvorfra vi så skulle gå det sidste stykke hjem. I bussen sad vi sammen med 4 andre danskere på ferie i Porto.

Der er en rigtig hyggelig stemning i Porto, så vi nyder bestemt vores ophold her. Der er rigtig mange turister på denne årstid og restauranter overalt, men stadig stemningsfyldt og rart at være her.

Den 5.oktober

I går sidst på eftermiddagen nåede vi en lille by, Figueira da Foz efter dagssejlads for motor med hjælp fra lidt sejl, men der var stort set ingen vind. Til gengæld oplevede vi nok de største dønninger, vi endnu har oplevet. Vi gætter på, de var mindst 4 - 5 m høje, men stadig meget runde og ikke ubehagelige som sådan. Vi undgik heldigvis den frygtede tåge, som kan komme så pludseligt, og vi så heller ikke den enorme mængde fiskebøjer, som vi før har sejlet slalom imellem. nogle af dem er bare en simpel pind uden flag eller en blikdåse til afmærkning, så de kan ofte være svære at se, før vi er helt tæt på.

 På vores tur gennem byen i dag oplevede vi nærmest Tornerose-stemning, idet der var helt mennesketomt i gaderne og butikkerne var lukkede, selv om det var onsdag formiddag. Vi fandt dog et åbent supermarked, og her var så alle menneskene – og køerne var alenlange ved kasserne. Vi har så senere fundet ud af, at det er helligdag i dag!

Til gengæld var der ingen mennesker i Ikea i Porto, da vi i forgårs var der for at købe stof til en presenning. Den i plastik, vi havde med hjemmefra holdt ikke engang den måned, vi var hjemme på sommerferie. Nu mangler vi bare at finde en person med en symaskine, så vi kan få de 3 baner syet sammen til 1 som passer med bredden af båden.

Da vi var lige ved at være færdige med at spise, fik vi besøg af 7-årige Liva fra den danske båd ”Johanna”, og vi havde en hyggelig stund med en rigtig sød og sjov pige, der er på vej jorden rundt med sin familie, men som lige trængte til lidt ”bedsteforældretid”!  De piratos, hun kom med som gave, vil blive nydt under en lang sejlads. 

Distance i går: 64 sm 

Cabo Raso ved indsejlingen til Lissabon.

Den 7.oktober

Vi havde i går en god tur fra Figueira da Foz til Peniche, om end vinden var så svag, at det blev for motor hele dagen, men det er vi jo snart så vant til! Vi er efterhånden også vant til, at wi-fi i havnene og vores egne netforbindelser er så dårlige, at vi hverken kan skype eller lægge billeder ind på hjemmesiden.

Vi havde 2 gange besøg af delfiner. Den første gang af nogle meget store af slagsen, men de var ikke så interesserede i os og var hurtigt væk igen. 2.gang var det en hel flok af de noget mindre, som lystigt sprang omkring båden i et stykke tid.

Vi ankom til Peniche sidst på eftermiddagen og var meget spændte på at se forholdene, for vi havde læst os frem til, at det kunne være et mareridt for lystsejlere pga de mange fiskefartøjer, der døgnet rundt tordnede forbi uden at tage hensyn til fartbegrænsning eller sejlbådene, der kun kunne ligge ved den yderste bro. Vi fik 2 pladser ved nævnte bro og fendrede godt af, så det blev faktisk ikke så slemt som beskrevet i bogen. Vi havde besøg af det maritime politi, som udfyldte nøjagtig de samme papirer, som vi bagefter udfyldte på havnekontoret!!

Vi havde ikke lyst til at blive endnu en nat i den urolige havn, så kl. 7.30, da det var ved at blive lyst, satte vi kurs mod Lissabon i dejligt vejr, og vi kunne endda sejle for sejl i over en time, før vinden igen løjede. Vi havde egentlig besluttet os for at søge ind i havnen i Cascais, som ligger ca 8 sm fra centrum og er den, der siges at have plads til gæstebåde, men undervejs fik vi besked fra ”Wicky” (en del af ”Bjørnebanden”), som allerede lå i city-havnen Alcantara, at havnemesteren havde sagt god for, at vi kunne være der i et par dage. Det var så en anden havnemester, der sad på kontoret, da vi indklarerede, og han syntes ligesom ikke, der var plads, selv om vi havde lagt os ind på pladser, hvor ingen havde ligget i mange dage. Vi fik dog lov at blive i 3 dage, derefter må vi se, hvad der sker. Vi ved ikke helt, hvorfor man ikke er så vild med gæstesejlere – måske pga af det omstændelige papirarbejde. Vi har mødt flere, der har forsøgt at ringe i forvejen for at høre, om der er plads, - og alle har fået et nej. Godt vi har vores førerbåde til at tale vores sag!! Og hvor var det dejligt og hyggeligt at se resten af ’Bjørnebanden’ igen!

I aften har førerbådene arrangeret middag med efterfølgende optræden med Fado-sang.

Distance til Peniche:58 sm

Distance til Lissabon: 55 sm

Så er "Bjørnebanden" samlet i Lisabon.

Den 8.oktober

Vi havde en fin aften i går med middag på restaurant Fado i nærheden af havnen. I aftenens løb fik vi hørt både en mandlig og to kvindelige fado-sangere, som alle blev akkompagneret af to guitarister, hvoraf den ene spillede på den karakteristiske portugisiske guitar. Der var desuden optræden af 5 folkedansere.

I dag gik vi ind til centrum – en tur på 3 – 4 kilometer. Vi fik købt et sim-kort til Jørgens i-pad, hvori det købte data fra 3 overhovedet ikke har virket! Derefter vandrede vi rundt på må og få i den flotte bymidte, før turen igen gik mod havnen. Hyggelig lørdagsmiddag på Papillon, hvor også Astrid og Søren deltog. Anna og HP havde fået besøg af datter  og barnebarn fra DK.

Praca do Comercio.

Den 10.oktober

I går holdt vi flyttedag. Vi var lidt trætte af den manglende imødekommenhed i Alcantara-havnen, så selv om vi godt kunne være blevet endnu en dag, besluttede vi os for at flytte havn til Marina Expo alias Marina do Parque das Nacoes, som ligger ca 7 km øst for centrum. Det var et godt bytte, for her var vi velkomne, vi slap for lyden fra flyene og især for den irriterende summen fra broen Ponte de 25 Abril, som ligger meget tæt på. Da vi passerede under den, lød det fuldstændigt, som om vi var midt i en kæmpestor bisværm! Her i havnen ligger også ”Johanna”, som også følte sig meget uvelkommen i Alcantara.

Distance: 6 sm

Området her blev udviklet i forbindelse med Expo-1998, og ikke så længe efter blev havnen tilsyneladende ødelagt af en storm, men sidenhen efter en del år genopbygget, dvs kun en del af den, resten ser stadig sølle ud og er nærmest uden vand ved lavvande. Her er en lang havnepromenade med masser af restauranter og folk samt et stort shopping-center, hvor en syerske reddede vores dag. For 10 euro syede hun vores 3 store stykker stof sammen (med dobbelt søm og ekstra stærk tråd – kunne vi forstå af alt det portugisiske, der blandet med smil og løftede pegefingre blev kommunikeret til os; de løftede pegefingre, fordi Jørgen havde sagt, det ikke var nødvendigt at siksakke kanten!!).

I dag tog vi bussen ind til centrum, hvilket kun er en tur på 15 min. Det er en utrolig flot by med meget at se på, så nu har vi bestemt, at vi tager områderne et efter et. I dag blev det så først området Rossio med pompøse statuer, fontæner, nationalteatret og den flotte jernbanestation. Vi fortsatte op ad Avenue Liberdade, en af de berømte hovedgader med de allerdyreste mærkevarebutikker, før vi fandt nogle af de små gader med antikviteter og mere ydmyge steder. Her nød vi en udmærket frokost med festlig samtale med vores bordfæller, et amerikansk ægtepar, før vi fandt bussen hjemad. 

Aquadukt, 58 km lang ialt.

Den 13.oktober

Lissabon er en dejlig og flot by, og vi har nydt de sidste par dages oplevelser inde i byen. Vi købte en billet med en ’Hop on Hop off-bus’ og kom på denne måde rundt i de fleste områder i byen, inden vi hoppede af de steder, vi syntes var mest interessante. Vi gik bla rundt i områderne Bairro Alto med de små gyder, hvor byens ældste og mest berømte Fado-huse er, Alfama, et af byens ældste kvarterer, hvor Fado’ens vugge er, og hvor der er rigtig mange pompøse kirker samt ikke at forglemme den store mauriske middelalderborg ’Castelo de Sao Jorge’ på toppen af højen (den højeste af Lissabons 7 høje). Fra borgen var der den mest fantastiske udsigt over byen. Turen op til borgen var en oplevelse for sig, idet vi tog en alternativ rute ad ene trappeløb mellem folks boliger, hvorfra der hang de karakteristiske og utallige snore med vasketøj.

Vi tog også bussen ud vest for centrum til området ’Belem’ med det berømte ’Belem Tower’, klostret ’Mosteiro dos Jeronimos’ og monumentet ’Padrao dos Descobrimentos’. Der er så utroligt meget at se på, men noget af det mest interessante er faktisk at slentre gennem de gamle kvarterer og bare nyde alle indtrykkene, det kan godt indimellem være svært at blive ved med at være turist efter så mange måneder. Det er faktisk muligt at finde steder uden turister, og et af disse fandt vi i går på en lille restaurant, hvor alle andre var lokale, hvilket plejer at love godt for madens kvalitet – og god var den! Ved nabobordet sad en stamkunde, en tudsegammel morlille, som fik sine sardiner, kartofler og sovs serveret uden at have mælet et ord. Derefter blev halvdelen af maden puttet i en medbragt madkasse, og så var aftensmaden nok også reddet! Da hun var færdig rejste hun sig og begav sig mod køkkenet med al det brugte service, men det var trods alt for meget for tjeneren, der overtog på halvvejen.

Det er også lykkedes os at finde vejen ud til den flotte aquadukt, bygget i midten af 1700-tallet. Over dalen består den af 35 buer, 65 m høje og 32 m brede – et helt fantastisk bygningsværk, som bragte vandet ind til Lissabon indtil 1967. I dag kan man gå fra den ene ende til den anden, knap 1 km og nyde både bygningsværket og den flotte udsigt.

Vi har fået taget afsked med Anna, HP, Astrid og Søren, som har vinterhi her i Lissabon og nu er fløjet hjemad. 

Castelo dos Mouros.

Den 14.oktober

Fra Rossio-stationen i centrum tog vi det lange og stopfyldte (med turister!) tog til bjergbyen Sintra – en tur på 40 min. og til en pris på 2,7 euro for seniorer (!) og 4,80 euro for mig, Dorthe –returbillet!

Sintra tiltrækker forståeligt nok mange turister. Her er et væld af gamle, historiske bygninger, bla mange slotte og ikke at forglemme ’Castelo dos Mouros’ – en maurisk borg fra 8-900 tallet, som vi gik op til - 1,5 km op, op, op ad stier og trapper, men det var anstrengelserne værd. Selve borgen var et utroligt bygningsværk, og samtidig fik vi en storslået udsigt derfra, bla til det eventyragtige slot ’Palacio da Pena’, og vi kunne faktisk også 18 km væk se havet ud for Kap Roca, som er det vestligste sted på det europæiske fastland – og altså ikke Kap Finisterre, som vi tidligere har skrevet (og som engang mentes at have denne egenskab!).

En dejlig dag, hvor vi også nød en fantastisk frokost på torvet ved ’Palacio National’, som oprindelig blev bygget under maurerne som sommerresidens for sultaner og senere brugt af den portugisiske kongefamilie. 

Søndagsfrokost.

Den 16.oktober

Dagen i dag blev en rigtig hyggelig dag med Mette og Ricardo (vores datter og hendes kæreste) og Ricardos familie, som bor i Lissabon. Vi blev hentet om formiddagen og kørt lidt rundt i området ved kysten, før vi holdt vores indtog i Ricardos forældres hus til den traditionelle søndagsfrokost med Ricardos bror og søster samt deres henholdsvis kæreste, mand og børn. Det blev en rigtig indholdsrig og dejlig dag med utrolig lækker og rigelig mad: Pil-selv rejer, oste, leitao (helstegt lille pattegris), salat, frugt, is og kager.  

Efter frokosten og en hyggelig dag var Ricardos familie med nede for at se båden i forbindelse med at de kørte os hjem. Det har været en meget fin dag.

Den 18.oktober

I går havde vi en aldeles dejlig dag sammen med Mette og Ricardo i området omkring vores havn. Vejrudsigten fra i går havde lovet heldagsregn, så vi havde bestemt os for at tilbringe noget af dagen indendørs i Oceanariet, som skulle være et af de bedste i verden – åbnet i forbindelse med Expo-98. Det blev faktisk en rigtig flot oplevelse, og bagefter blev oplevelsen beriget med et besøg på restaurant ’Butchers’ i nærområdet. Her fik vi de møreste bøffer til små penge efter danske forhold. Nu, vi er ved mad, må vi lige fortælle, at vores middag i lørdags på restaurant ’Buffalo Grill’ bød på Rodizio, som er et braziliansk begreb; tjeneren kommer rundt ved bordet medbringende spyd med forskellige slags kød, som skæres af på gæsternes tallerkner,

Så er vi nået til i dag, hvor dagen startede så fint med vores afsejling fra Lissabon, inden solen var stået rigtigt op, og vi kunne nyde den smukke by på vejen ud af floden Tejo, og der var 3 store krydstogtsbåde på vej ind. Da vi var vi nået ud til flodmundingen og i et stykke tid havde nydt vores fart af 10 knob pga medstrøm, kunne vi ikke undgå at få øje på det, der ventede os: Tårnhøje bølger, der knækkede over ikke ret langt ude, og der ventede os noget af et mareridt, da vi først var midt i de skrækkelige bølger (3-4m), som vi kun kan beskrive som noget mellem fascination af de kræfter, der omgav os på alle sider og rædsel. Vi tror aldrig, vi har været ude i noget lignende; vi blev simpelthen kastet rundt, men heldigvis varede det også kun i ca ½ time; fænomenet skyldtes helt sikkert også, at vind/atlanterhavsdønninger og strøm var helt imod hinanden i flodmundingen. Når vi var på toppen af en bølge, var der to muligheder, enten at plaske 1-2 meter ned med et enormt brag eller også glide med ad bølgen og stikke stævnen godt ind i den næste bølge og dermed få en halv meter vand hen over dækket!!! Resten af dagen blev flot, dog med ret lidt vind; vi fik dog en time eller to, hvor vinden var så god, at vi kunne gå for sejl alene. Når vi skal sejle så mange sømil, inden vi kan gå i havn, har vi bestemt, at vi sejler en del for motor.

Kong Neptun har muligvis haft dårlig samvittighed over vores afgang fra floden Tejo, så senere kompenserede han ved at sende vinkende klumpfisk (portugisiske vinkefisk) og masser af delfiner forbi båden.

Kl. 16.15 var vi i land i Sines, som er Vasco da Games’ fødeby, men havnen er så urolig, at vi har bestemt os for at sejle videre i morgen tidlig.

Distance: 62 sm

Klumpfisk som vi ser mange af, men i en mindre udgave; denne er fra Oceanariet. Den bliver også kaldt Portugisisk Vinkefisk, da det, man ser på havet, er den øverste finne "vinke" over vandet.

Den 20.oktober

I går aftes ankom vi til Lagos, efter at have rundet Cabo de Sao Vicente, Europas og Portugals sydvestligste hjørne; her går vi over fra at sejle i Atlanten og vestkysten af Portugal til at sejle på sydkysten og mod indsejlingen til Middelhavet. Klimaet her ændrer sig til det gode med mere varme - dejligt. I Lagos kunne vi nyde den flotte indsejling, med de imponerende klipper og huler uden for byen og med palmeallé ind langs floden, lige inden mørket sænkede sig. Vi kom dog for sent til at få fodgængerbroen åbnet, så vi tilbragte natten ved ventebroen. Turen hertil var uden særlig vind, så motoren måtte endnu engang træde til med sine gode hestekræfter, da vi ville nå Lagos inden solnedgang. I vores bog var der en advarsel om fiskenet, der kunne være spændt ud i overfladen ved havnehullet, og disse havde vi ikke lyst til evt at møde i mørke! Vi ser stadig mange fiskebøjer, nogle lettere at få øje på end andre, men indtil nu er vi gået fri af dem. Selv på 100 m vand kan vi støde på dem.

Vi er jo nået til Algarve-kysten, hvilket man slet ikke er i tvivl om, når man går en tur rundt i byen. Souvenir-butikker, barer og restauranterne ligger side om side og kæmper om turisternes gunst. Turister er her godt nok også mange af, måske især på denne tid af året, hvor temperaturen her er så behagelig. Byen er såmænd pæn nok med det gamle centrum og de mange palmer langs floden.

Nu er vi snart ved vejs ende for i år, idet vi kun har 8 sm tilbage til vores vinterhavn i Portimao. Det bliver underligt at forlade båden i 6 mdr, men vi tror på, den er i trygge hænder

Distance: 76 sm

Den 24.oktober

Midt på eftermiddagen i dag kom det dårlige vejr, som vi har ventet på siden i går. Regnen står ned i stænger og det lyner og tordner helt vildt. Vi kan jo så trøste os med, at vi ikke partout skal være udendørs – eller værre endnu: Er på havet!

Vi har også nok at gøre foreløbig med at vinterklargøre båden. Alt bliver vasket af, så her ikke er noget at komme efter for evt småkravl, der skulle være kommet forbi vores skarpe blikke, og Jørgen har haft travlt med at servicere motoren.

Jørgen og Frede har været en tur oppe på værftet for at se lidt på faciliteterne og kranen, som vi skal bakke ind i, og jeg har været en tur inde i byen for at finde et supermarked, hvilket også lykkedes til sidst, hvorefter jeg for lidt vild i de mange små gader.

Havnen ligger et par kilometer uden for byen – sammen med alle turisthotellerne, barerne, restauranterne og turistbutikkerne, som ligger i den kilometerlange gade, der løber parallelt med den kæmpestore strand Praia da Rocha, hvor der surfes på livet løs i de store bølger. Vi er jo i ydersæsonen nu, så trods alle barerne er her stille og roligt.

Den 27.oktober

Nu er vi efterhånden ved at være helt ”vinterklare”. Hovedrengøringen er overstået, overskydende let-fordærvelige madvarer kasseret, alt tøj vasket, taxa bestilt til mandag morgen, kufferten pakket, så kan vi mere eller mindre bare læne os tilbage og vente til mandag morgen! Dog ikke helt, for i morgen skal både ”Buena Vista” og ”Papillon” på land ved bådeværftet tæt herved.vi har jo aldrig tidligere prøvet at forlade båden i 6 mdr uden at kunne se til den, men vi kan jo se, at specielt englændere ser lidt anderledes på det, idet rigtig mange af dem efterlader båden i vandet, godt fendret af og med mange fortøjninger, men alligevel…..!

Vi har haft et par efterårsdage her med regn og blæst, som endte med lyn og torden natten igennem, - men koldt har det ikke været. Det er så nu, det er nemt at se, hvem der er lokale, og hvem, der er turister – førstnævnte har trøjer og jakker på, mens vi andre stadig har korte ærmer og sommerbukser på! I går kom der endnu en sommerdag med 26 graders varme.

Vi er så klare til at komme hjem, også rent mentalt. Vi glæder os bare rigtigt meget til et gensyn med familie og venner – og selvfølgelig også til at planlægge næste års sejlads.

Vores fælles afslutning på årets sejlads blev lidt anderledes end forventet, idet Frede i dag faldt ned ad trapperne i deres båd – med et brækket lårben som resultat Han er nu på hospitalet, hvor han venter på at blive opereret, mens vi i fællesskab får vores 2 både på land.

Den 29.oktober

Vi blev færdige med at hjælpe Winnie med at få lukket deres båd af, og havde tid til at sidde lidt og snakke, inden hun blev hentet af taxa, som skulle køre hende til hospitalet i Faro, hvor Frede nu er blevet opereret.

Senere gik vi en tur og mod aftenstid gik vi ind til byen, hvor vi måtte indtage vores ellers fælles lørdagsmiddag uden Winnie og Frede.

Vi er stort set færdige med vinterklargøringen af vores båd, så i morgen bliver også en hyggedag uden stress, inden vi mandag morgen kl. 8.40 hentes Af ”Yellowfish”, en limoservice, som er noget billigere end taxa (54 euro for op til 4 pers til lufthavnen i Faro).

 FAKTA: for turen fra den 1. maj til 31 oktober 2016

Vi har sejlet 2422 sømil. (eller ca 4500 km).

Vi har brugt 21.603 kr i havnepenge.

Rejsen har varet ca 150 dage.

Vi har brugt 903 L diesel, pris 7110 kr.

Vi har haft båden på land i Foleux fra den 22. juli til 1. sep. Pris 486 Euro, og nu i Portimao i Portugal frem til 27 Aril 2017, pris 2044 Euro.

Vi har sejlet gennem Kielerkanalen, været på Helgoland, gennem Holland, i Belgien, i Dover i England, i Nordfrankrig, i Normandiet, på Jersey, i Bretagne og i Biscayen på vestkysten af Frankrig, hvorfra vi tog på ferie i Danmark..

Efter af have holdt ferie i Danmark i august, krydsede vi Biscayen, sejlede på Spaniens nordkyst, og ud i Atlanten på Spaniens og Portugals vestkyst. Nu er vi så på Portugals sydkyst i Portimao, hvor båden er på land til april 2017.